En fornuftig aftale
Udfordringen var ellers ikke så lille endda, for der var krav på begge sider af bordet. Fra arbejdsgiverne lød det, at der skulle holdes igen på lønnen, og at der ikke måtte være tale om kædeansvar eller tredjepartsforpligtelse. På den anden side var kravet netop at der skulle indføres et tredjepartsansvar og at der skulle styr på den sociale dumping, samtidig med, at lønnen skulle have et nøk.
Det hele er landet forsvarligt og fornuftigt, og begge sider skal have en cadeaux for at være kreative for at nå hinanden i et forlig, der lægger rammerne for de kommende år.
For det er faktisk nogle spændende værktøjer, de to parter har opfundet, for at kunne dæmme op for den sociale dumping. Det er blevet muligt at gå efter hovedentreprenører, som gentagne gange viser en adfærd, der fører til social dumping, og det er endda i grelle tilfælde mulighed for at gå efter hvervgiver, altså bygherre. Og det er rigtigt smart tænkt at videreudvikle 48-timers møderne til at klare arbejdet med sagerne, når de opstår.
Det er et lille stykke af vejen, og det er lidt af et kunstgreb, at man har kunnet undgå begrebet kædeansvar, som arbejdsgiverne er så kede af, fordi det binder dem på hænder og fødder, og giver virksomhederne et ansvar for noget, andre foretager sig.
Men der har nok alligevel på begge sider af bordet været et ønske om at dæmme lidt op for underbetalt arbejdskraft, og derfor har man kunne nå så langt, som tilfældet er.
En lønudvikling som i rammerne er fastlagt således, at der er mulighed for en lille reallønsstigning, og så senere måske lidt mere i posen, er også fornuftigt tænkt.
Alt i alt en ansvarlig aftale, der på trods af nogle alvorlige knaster, der skulle forhandles, er kommet i hus. Det giver ro på arbejdsmarkedet, og fokus kan nu rettes mod at at få noget mere gang i byggeriet.
