Nye værktøjer i kamp mod dumping
Arbejdsmarkedsforsker vurderer, at Dansk Byggeri og 3F har gjort en kreativ indsats ved overenskomstfornyelsen
De nye redskaber bygger videre på det kendte system med 48 timers møder, der blev indført i 2010. Det er Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F, der i de overenskomster, der blev indgået i søndags, er blevet enige om nyskabelsen, som forventes at smitte af på også de øvrige overenskomster inden for bygge og anlæg.
Begge parter har store forventninger til de nye værktøjer.
- Hvor effektive disse redskaber bliver, kan kun tiden vise. Der er jo ingen retspraksis på området, siger lønmodtagernes topforhandler, formanden for BAT-kartellet og Byggegruppen i 3F, Kim Lind Larsen.
Dansk Byggeris topforhandler, adm. direktør Lars Storr-Hansen, kalder det endnu et skridt for fair og lige konkurrence i den danske bygge- og anlægsbranche.
- Vi har sat fokus på ikke mindst de tilfælde, hvor virksomheder systematisk omgår overenskomsten, og det har vi skabt nogle nye redskaber til at imødegå, siger han.
Krav mod hvervgiver
De nye overenskomster indeholder to nye social dumping-redskaber.
For det første har fagforeningerne fået mulighed for at rejse fagretlige sager, hvis der er misforhold om løndannelsen mellem sammenlignelige virksomheder. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi. Desuden er parterne enige om skærpede regler i sager, hvor der er mistanke om kontraktmæssige konstruktioner lavet for at omgå overenskomsten, og hvor underentreprenører gentagne gange dømmes for grove overenskomstbrud. I sådanne tilfælde kan der rettes krav mod hovedentreprenør eller hvervgiver, hvis vedkommende er medlem af Dansk Byggeri.
Det er ikke kædeansvar
- Det er første gang, vi fagretligt får mulighed for at gå efter den, der giver ordren videre. Hidtil har vi kun haft værktøjer til at behandle den udførende, men nu bliver det muligt at gå efter den, der giver ordren videre, når vi har mistanke om egentlig spekulation. Det forventer vi os en del af, ligesom vi også ser frem til muligheden for at føre sager, når der er tale et alvorligt store lønforskelle på sammenligneligt arbejde, siger Kim Lind Larsen.
Selv om det nu bliver muligt at gå efter en hovedentreprenør eller hvervgiver, er der langt til kædeansvar eller tredjepartsforpligtelse, som var lønmodtagernes hedeste ønske. Det erkender lønmodtagernes topforhandler.
- Nej, det er ikke kædeansvar, og der kommer heller ikke kædeansvar i overenskomsterne, siger Lars Storr-Hansen.
En kreativ indsats
Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, daglig leder af FAOS ved Københavns Universitet, vurderer, at parterne har gjort en stor kreativ indsats.
- Jeg har hele tiden vurderet, at byggeriet stod overfor de sværeste overenskomstfornyelser, så man må kvittere for, at det er lykkedes at lave et forlig. Hvordan de nye bestemmelser om udenlandsk arbejdskraft vil virke, må vi afvente og se i praksis, men det vil være helt forkert at bedømme det som varm luft. Da man indførte 48 timers regelsættet i 2010 var der også en vis skepsis om det kunne bruges, og det har tiden jo så klart vist, at det kan. Det er ingen facitliste, men et værktøj, og hvad det kan bruges til afklares arbejdsretligt. Man sigter efter vaneforbryderne, og det er jo ikke kun fagbevægelsen, der har en interesse i at få gjort noget ved dem. Det er en type af arbejdsgiveradfærd, som generer de organiserede og ordentlige arbejdsgivere, siger Søren Kaj Andersen.
Akkorder hæves
Den økonomiske side af forliget læner sig meget op ad industriforliget med sats-reguleringer, der stort set er identiske. Der er derudover aftalt akkordreguleringer på 4,6 procent over de tre år med den største stigning i sidste år, det vil sige 2016.
Søgnehelligdagsbetalingen stiger i løbet af de tre år med en procent - svarende til industriforligets aftale om flere penge til Fritvalgskontoen.
- Der er tale om, at vi på den ene side tager højde for den fortsat svære situation, som bygge- og anlægsbranchen er i og som giver mulighed for genopretning af konkurrenceevnen og på den anden giver et godt grundlag for reallønsstigninger, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.
De fem overenskomster mellem Dansk Byggeri og 3F omfatter cirka 70.000 lønmodtagere.
