23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG: Teknisk Udvalg i Viborg Kommune har vedtaget lokalplan nr. 423 for en dagligvarebutik ved Agerlandsvej i Viborg. Lokalplanen udlægger området til dagligvarebutik og grønt område og giver mulighed for etablering af højst én dagligvarebutik med et bruttoetageareal på højst 1000 kvm.

Lokalplanforslaget sikrer, at der etableres støjafskærmning og afskærmende beplantning mod de omkringliggende områder.

HEDENSTED: Hedensted Byråd har sagt ja til at stille garanti for 1,2 mio. kroner til opførelse af nyt vandværk.

Det er Rask Mølle Vandværk, der har sendt en ansøgningen om kommunegaranti, idet vandværket i samarbejde med Uldum Vandværk ønsker at bygge et nyt fælles vandværk.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Haderslev Byråd anbefaler, at et ideoplæg til et sundhedshus, som Voksen- og Sundhedsservice i Haderslev Kommune i samarbejde med Region Syddanmark og UC Syddanmark har udarbejdet, danner grundlag for realisering af sundhedscentret, der skal have fokus på den mentale sundhed i Haderslev. Byrådet har ligeledes sagt god for frigivelse af to mio. kroner i år og 10 mio. kroner næste år.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED: Arbejdet med at få realiseret et stort campus midt i Næstved er kommet endnu et skridt videre, idet Næstved Byråd har godkendt en masterplan for et kommende campus. Masterplanen er grundstenen i den videre planlægning i forhold til trafik, landskab, byliv og bærerdygtighed. Det er i masterplanen at tanker.

Campus vil i første omgang kunne samle alle de videregående uddannelser centralt i midten af byen.

Det er planen, at de første uddannelser slår dørene op i 2018.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse har sagt god for at give støtte til opførelse af 124 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtog i februar 2013 en helhedsplan for området omkring Bispeengbuen, som har til hensigt at fastlægge de overordnede retningslinjer for en revitalisering af området, der fremstår nedslidt og forsømt, og Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af en lokalplan i slutningen af 2013 at muliggøre en udnyttelse af området blandt andet til ungdomsboliger.

Ejendommen Ndr. Fasanvej 209 tilhører udviklings- og entreprenørselskabet KPC, og der er indgået en betinget købs- og samarbejdsaftale mellem boligselskabet og KPC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12