23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

CYKELPARKERING - KØBENHAVN: Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune holder møde i dag 4. marts, og skal blandt andet tage stilling til en indstilling om at nedlægge i alt 45 bilparkeringspladser til fordel for cykelparkering. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller også til udvalget, at der frigives en anlægsbevilling på 5,6 mio. kroner til fase 2 af projekt "Bedre cykelparkering", herunder anlæg af nye pladser, afprøvning og evaluering af løsninger og samarbejder, og at der frigives 2,5 mio. kroner til ny cykelparkering på eller nær indkøbsgader med særligt fokus på Nørre Kvarter og Grønnegadekvarteret samt langs H.C. Andersens Boulevard. M

Hovedvægten i fase 2 af projekt "Bedre cykelparkering" ligger på anlæg og optimal placering af 2500-3500 nye cykelparkeringspladser, og forvaltningen ønsker at målrette indsatsen med placering af disse pladser mest muligt ved at imødekomme byens faktiske behov. Derfor er der valgt en koncentreret løsning, der løser lokale problemstillinger fuldt ud, frem for at sprede små indsatser ud i hele byen.

I fase 2 arbejdes desuden og blandt andet videre med indsatsen for blandt andet forbedrede muligheder for indkøb på cykel, forbedret cykelparkering i boligområder, forbedrede fastlåsningsmuligheder, særligt ved trafikknudepunkter, og færre efterladte cykler.

Fase 2 forventes at inddrage op til 30 bilparkeringspladser indenfor betalingszonerne samt op til 15 stk. udenfor zonerne.

REGION SJÆLLAND

LANDSKAB - STEVNS: Stevns Kommune har besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg for museumsområdet i Højerup, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Højerup er den primære indgang til Stevns Klint. Hvis Stevns Klint bliver optaget som Unesco Verdensarv, stilles der større krav til Højerup, og der er derfor igangsat en planlægning af Højerup inklusive dette kerneområde for verdensarven. Landsbyen Højerup og kerneområdet planlægges hver for sig; Stevns Kommune er ved at udarbejde et oplæg til lokalplan for Højerup, og landskabsarkitektfirmaet Schønherr er i gang med at udarbejde en dispositionsplan for kerneområdet som grundlag for en arkitektkonkurrence. Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge de rammer for lokalplanlægningen, som skal danne grundlag for udarbejdelse af et program til arkitektkonkurrencen.

En selvstændig lokalplan for kerneområdet vil blive udarbejdet på baggrund af det valgte vinderprojekt i arkitektkonkurrencen.

Stevns Kommune indkalder nu og frem til 24. marts idéer og forslag til, hvordan de overordnede rammer for indretning af området kan se ud, og der holdes borgermøde i Højerup den 17. marts. Idéer og forsHeddinge.

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI - HADERSLEV: Haderslev Byråd har sagt ja til at frigive en anlægsbevilling på 1,5 mio. kroner til en cykelsti mellem Starup og Øsby.

Efter forundersøgelse af strækningen skal detailprojekteringen igangsættes. Der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé på sydsiden af vejen. Der skal fastlægges overføring ved vådområder, krydsningspunkter og udarbejdes ekspropriationsplaner. Samtidig skal ansøgningen om de nødvendige tilladelser igangsættes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125