23948sdkhjf

Stort udbud er nu afgjort

Vejdirektoratet udbyder vedligeholdelsesopgaver for en mia. kroner
Vejdirektoratets samlede vedligeholdelsesudbud for 2013 er netop afsluttet.

Og det er sket med et resultat, hvor licitationspriserne overordnet set ligger under bygherreoverslaget og samtidig understøtter mål om effektivisering.

Dermed har Vejdirektoratet fået succes med det, der uden tvivl kan betegnes som det største samlede udbud af vedligeholdelsesopgaver for belægninger og bygværker herhjemme.

- Det er første gang, vi prøver at udbyde alle vedligeholdelses-opgaverne i et samlet udbud, og jeg er meget tilfreds med resultatet, udtaler anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe.

- Vi valgte denne udbudsform for at se, om det kunne føre til skarpere tilbud fra entreprenørerne, og det har overordnet set været tilfældet. Det er jeg glad for, da vi i Vejdirektoratet hele tiden har fokus på, hvordan vi kan få mest mulig værdi for skattekronerne, siger Jens Holmboe.

Nært samarbejde

Jens Holmboe fortæller, at udbuddet har fundet sted i tæt samarbejde med de interesserede entreprenører.

- Eftersom det er første gang, vi gør det på denne måde, har vi i processen holdt en tæt dialog med branchen, så udbudsformen blev skåret til på en måde, der optimerede entreprenørernes muligheder for at give de bedste bud, understreger Jens Holmboe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11