Anlægsnyt
P-PLADSER - BLOKHUS: Det er lykkedes at skaffe 800.000 kroner til at udvide parkeringspladsen ud mod Aalborgvej samt opføre et toilet og madpakkehus inde på picnicpladsen ved Gateway Blokhus, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Der vil også blive lavet fitnessredskaber på sti 100.
Pengene til de ønskede forbedringer blev søgt i en pulje til friluftsliv hos Naturstyrelsen og hos NaturErhvervstyrelsen via LAG Vesthimmerland Jammerbugten.
Den nye p-plads får plads til 60 biler og tre busser. Madpakkehuset på picnicpladsen skal opføres i sortmalet træ med sort tag, så den også matcher øvrige bygninger på Naturstyrelsens arealer. De nye faciliteter ventes at stå klar i løbet af foråret
VANDLØB - FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har fremlagt forslag til restaureringsprojekter i en række vandløb, der alle er tilløb til Voer Å, for offentligheden.
Blandt forslagene er blandt andet udskiftning af en eksisterende rørbro i Elbækken, udskiftning af en rørbro i Nymølle Bæk og genslyngning af vandløbet på begge sider af broen og åbning af to rørlagte strækninger i Stensholt Bæk.
REGION HOVEDSTADEN
PARK - BIRKERØD: Fem konkrete projektinitiativer sættes nu i gang i Birkerød Bymidte sammen med Rudersdal Kommune til gavn for bycenterudviklingen. De fem projekter som realiseres nu i Birkerød er:
Forbedring af bymidtens tilgængelighed og synlighed - for eksempel skiltning, p-pladser, p-henvisning, nye muligheder for tilkørsel med mere.
Præstegårdshaven som byens park og bindeled - haven skal være naturligt samlingssted for byens borgere og binde bymidten bedre sammen.
Fornyelse af Irmatorvet/Teglporten med for eksempel stadeplader til økologisk markedsplads eller andre former for markeder.
Udvikling af Pengetorvet torvet forskønnes og skal være nordlig ankerfunktion.
Langsigtet byudviklingsstrategi, som skal afklare muligheden for for eksempel nye boliger i bymidten og strategi for centerområdet.
Region Syddanmark
HAVNEBAD - ODENSE: Odense Kommune har afsat 25 mio. kroner til et havnebad, som skal ligge ved havnepladsen. Cowi har udarbejdet skitser til, hvordan havnebadet kan tage sig ud.
Den endelige udformning planlægges i løbet af foråret i år.
REGION MIDTJYLLAND
VEJ - HORNSYLD: Udvalget for teknik i Hedensted Kommune har sagt god for en anlægsbevilling på 0,350 kroner til forlængelsen af stamvejen til Vestergårdsmarken etape II.
Hornsyld Udviklingsråd købte i 2012 cirka 9.000 kvm til privat udstykning af etape II i Vestergårdsmarken. De ønsker nu at gå i gang med byggemodningen. I den forbindelse skal kommunen have forlænget den eksisterende stamvej med cirka 40 meter.