Hjörtur Sigurdsson, 29 år og civilingeniør, er ansat som leder af Spotland Surveyors BIM afdeling med ansvar for 3D og 4D modellering af anlægsprojekter hos Spotland og som rådgiver i udnyttelsen af BIM for kunder, herunder blandt andet anlægsentreprenører. Hjörtur Sigurdsson er bachelor fra Islands Universitet, bygning og miljø og civ.ing. fra DTU bygningslinjen i 2010. Han kommer fra en stilling som BIM-specialist hos Pihl, hvor han var med til at starte og opbygge en større BIM-funktion og senest var med på Nordhavnstunnelprojektet.