23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets møde i dag 3. februar, at godkende, at der udarbejdes forslag til lokalplan "Bellahøjen" for et område på Bellahøj.

Den nye ejer ønsker at opføre en boligbebyggelse på den cirka 11.000 kvm store grund. For at anskueliggøre mulighederne har et arkitektfirma udarbejdet et skitseprojekt med et etageareal på cirka 12.600 kvm, hvori indgår både rækkehuse og lejligheder.

Den skitserede boligbebyggelse er placeret i en spiralstruktur omkring en bakketop på Bellahøj bakkedrag. Adgangsvejen til boligerne er udformet som et stræde, der følger bebyggelsen rundt i spiralstrukturen og ender på bakkens top med vendeplads og rekreative arealer.

Bebyggelsen er fra to til syv etager og relaterer sig skalamæssigt til de omkringliggende bebyggelser uden dog at konkurrere med Bellahøj højhusene.

Hvis alt går som forvaltningen regner med, kan planforslag ventes fremlagt til høring til efteråret og derefter endeligt vedtaget i slutningen af året.

FURESØ: Med folkeskolereformen følger et behov for bedre inventar og IT-udstyr og individuelle arbejdspladser til lærere og pædagoger på Furesøs folkeskoler.

Økonomiudvalget i Fure- sø Kommune frigav forleden fem mio. kroner til bedre fysiske rammer på skolerne – herunder etablering af personalearbejdspladser. Af de frigivne midler er tre mio. kroner øremærket til inventar og IT-udstyr, mens to mio. kroner skal bruges til at etablere individuelle arbejdspladser til skolernes lærere og pædagoger, skriver Furesø Kommune på sin hjemmeside.

En mere konkret plan forventes præsenteret i marts/april 2014.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Der gøres nu et nyt forsøg på at få opført de boliger, der fra starten indgik i centerbyggeriet med Føtex og en række specialbutikker i Holbæk, men som i første omgang ikke blev bygget med, fordi der ikke var udsigt til at kunne afsætte boligerne. Nu udbyder Kay Wilhelmsen Gruppen de 25 planlagte boliger over butiksdækket til salg, idet man tror på, at der er bedre muligheder for at få afsat boligerne nu.

Erik Gren, der er projektleder hos Kay Wilhelmsen Gruppen, siger til dagbladet Nordvestnyt, at boligerne kan opføres i etaper, idet der er tegnet fem selvstændige bygninger med hver fem ejerligheder. Boligerne skal opføres i to plan, og de bliver 100 kvm store.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Det bliver med overvældende sandsynlighed entreprenørselskabet Egil Rasmussen A/S fra Taulov ved Fredericia, der bliver totalentreprenør på den omfattende renovering og nybyggeri af de nu fire tomme boligblokke i afdeling 27 i Varbergparken, skriver Jydske Vestkysten.

Boligselskabet HAB er lige nu i gang med de afsluttende forhandlinger om kontrakten på arbejdet, som var i licitation før jul. Fire større totalentreprenører bød på opgaven.

Projektet består både af en renoveringsdel og et nybyggeri. Tre boligblokke skal skæres over for at skabe mere lys i lejlighederne, der med en dybde på 17 meter har meget svært ved at få lys ind. På disse blokke bygges der desuden to ekstra etager på.

BILLUND: Billund Byråd har vedtaget Lokalplan nr. 266 og et tilhørende kommuneplantillæg for et område til flisfyret varmeværk ved Tingvejen i Grindsted.

Lokalplanen er tilvejebragt for at skabe mulighed for opførelsen af et nyt flisfyret varmeværk i den sydlige del af Grindsted.

Der kan klages over lokalplanerne til Natur- og miljøklageklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål frem til den 25. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109