Aarhus Kommune slipper energiambitionerne løs
Omfattende energirenoveringer frem mod et CO2-neutralt Aarhus i 2030 kræver nye byggemetoder, grønne materialer og et grundigt kig på byens nye arkitekturpolitik
Og det vil byen blive ved med, indtil en ny og meget omfattende energirenoveringsplan - for blandt andet 50 skoler og 400 daginstitutioner - er ført ud i livet.
Det fortæller Deloitte-rapporten “Energioptimeringspotentiale og behov for grønne investeringer", der ligger til grund for arbejdet frem mod et CO2-neutralt Aarhus i år 2030.
Undersøgelsen fortæller om et stort økonomisk potentiale ved energioptimering af byens bygninger, uanset hvilket scenarie for CO2-reduktion, der vælges.
Aarhus Kommune bruger en såkaldt intern kalkulationsrente, en realrente, på 3,5 procent, hvilket medfører, at det samlede projekt kan opnå en årlig forrentning af investering på 11 procent og dermed et overskud på omtrent 6,8 mio. kroner.
Det betyder med andre ord, at kommunen - som sagerne står i dag - taber 567.000 kroner for hver måned, der ikke er implementeret energioptimering af bygningsmassen.
Fem år frem
Planen om energirenovering af samtlige Aarhus Kommunes bygninger blev byrådsgodkendt i 2013 og har fået navnet Aa+.
Den løber frem til 2019, hvor ialt 650 bygninger – svarede til 1,3 mio. kvm – vil være blevet gennemgået for metoder til at nedbringe energiforbruget.
Aarhus Kommune investerer 450 mio. kroner og opnår en CO2-reduktion på 40 procent. Og pengene tjener sig selv hjem igen, lyder det optimistisk i blandt andet Deloitte-rapporten.
Alle kommunale bygninger med undtagelse af boligejendomme skal inden 2019 gennemgås hver især og have unikke løsninger, der nedbringer bygningens CO2-belastning markant. Samtidig vil der være væsentlige sidegevinster i form af for eksempel bedre indeklima.
Ikke to ens
Med Aa+ projektet vil Aarhus Kommune gå foran som et godt eksempel. Investeringen kommer efter planen tilbage i kommunekassen over de følgende 15 år. Flere af de teknologier der skal bruges - for eksempel isolering - har en levetid på over 15 år og derfor vil der efter den periode være overskud på energirenoveringen.
- Da to bygninger sjældent er ens eller bruges på samme måde, skal de kommende energirenoveringer tilrettelægges med udgangspunkt i hver enkelt bygning, siger projektleder Karen Høj Madsen fra Aarhus Kommune.
- Det er vigtigt at tage brugernes erfaringer og behov med i planlægningen. Vi tager størst muligt hensyn til brugernes ønsker, indeklima og bygningens generelle tilstand og vedligeholdelsesplan, siger Karen Høj Madsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun fortæller, at projektet spænder fra konkrete tekniske løsninger til de mere adfærdsorienterede og åbner for deltagelse af nye leverandører.
- Vi projekterer heller ikke ud i det blå, men overvåger nøje de enkelte projekter og vi skal - som rapporten også fortæller - have over tre procent i rente, hvis kommunen skal investere, siger hun.
Nye arbejdspladser
Projektet kan samtidigt bidrage til en sikring af eksisterende arbejdspladser i kommunen og skabe rum for nye, lyder det fra kommunen.
- Projektet kan blive eksempel til efterfølgelse i den private sektor, ligesom projektet giver vækst i branchen og skaber muligheder for danske virksomheder til at opbygge ekspertise og erfaring med energirenoveringer. Vi er nødt til at fokusere på de mange bygninger, der ved konkrete indgreb kan optimeres, siger rådmand Kristian Würtz (S), fra magistraten for Teknik og Miljø.
Deri ligger indbygget, at der vil være individuelle mål for de enkelte bygninger. Og tilbage står spørgsmålet om rådgiverne og de udførende håndværkere, som hver dag forventes at have opdaterede svar på de mange energirelaterede spørgsmål - har den fornødne viden.
Det satser Aarhus Kommune på at de har, eller vil tilegne sig, i processen, hvor energibesparelser og -optimeringer får en fremtrædende plads.
Eller som Palle Jørgensen, direktør i Boligforeningen Ringgården, skriver i et indlæg på aarhus.dk om den arkitekturpolitiske debat:
- De øgede krav til energibesparelser giver nye muligheder for ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer. Nye materialer ser næsten dagligt dagens lys, green tech industrien ekspanderer og industrialiseringen af det byggede miljø vinder frem. Vi kan med glæde se frem til nye arkitektoniske og tekniske landvindinger i de nye CO2-neutrale bydele, hvor passivhuse og energi+ huse bliver reglen frem for undtagelsen.
