23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

MOLELEJE - LØKKEN: Løkken Moleleje skal renoveres og udvikles, så der både skabes grundlag for nye rekreative aktiviteter i moleområdet og så by og hav bindes bedre sammen, skriver Hjørring Kommune på sin hjemmeside.

Hjørring Kommune har indgået aftale med Preben Skaarup Landskabsarkitekt som totalrådgiver på første etape af projektet. Etapen omfatter udarbejdelse af en helhedsplan for området ved Løkken Læmole, renovering af Løkken Læmole samt udvikling og etablering af nye, rekreative elementer på molen.

Landskabsarkitekter, arkitekter og ingeniører fra hele landet har vist stor interesse for projektet i Løkken, og ikke mindre end 14 rådgiverteams anmodede i efteråret 2013 om at blive prækvalificeret og få lov til at byde på opgaven. Seks teams blev inviteret til at give tilbud.

Løkken Læmole planlægges renoveret i perioden maj – oktober 2014, og der bliver således byggeplads ved molen hele sommeren i år.

Den rekreative opgradering af Løkken Læmole er støttet af Realdanias kampagne Stedet Tæller, som støtter konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder

MOTOCROSSBANE - THISTED: Udvalget for klima, miljø og teknik i Thisted Kommune har besluttet at sende et forslag til lokalplan for en motocrossbane på areler ved Thisted Lufhavn til offentlig høring.

Lokalplanforslaget skal behandles i Thisted Kommunalbestyrelse også, inden det offentliggøres.

REGION HOVEDSTADEN

KUNSTGRÆS - KØBENHAVN: Kultur- og Fritidsudvalget i København skal på sit møde den 20. februar behandle en indstilling om etablering af en syv-mands kunstgræsbane med hegn og belysning på Holmen.

Ifølge en analyse over egnede placeringer af nye syv-mands baner i København, som indgik i forhandlingerne om budget 2014, er der tre mulige placeringer: Holmens Idrætsanlæg, Vanløse Idrætsanlæg eller Valby Idrætspark, og heraf anbefaler forvaltningen altså Holmen.

Banerne anlægges ifølge planerne i sommerhalvåret, da anlæggelsen har en høj følsomhed overfor frost.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12