Data: Økonomi- og Indenrigsministeriets faktaportal Kommunale Nøgletal er gået i luften med flere nøgletal og nye muligheder for at lave grafikker i flere farver. For eksempel er der adgang til kommunernes årlige serviceudgifter, og det er muligt at sammenligne kommunerne på et danmarkskort. Det er også muligt at sammenligne, hvad kommunerne bruger på udgifter til de lokale folkeskoler. Sitet kan også anvendes på mobile platforme som tablets og smartphones.