23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

TRAFIK - HADERSLEV: Haderslev Byråd skal på sit møde i morgen den 25. februar blandt andet behandle en ansøgning om en anlægsbevilling til trafiksikkerhed.

Udvalget for Plan og Miljø besluttede på mødet den 6. januar 2014 at prioritere én mio kroner til trafiksikkerhed. Puljen anvendes primært til ombygning af kryds og strækninger, som er uheldsbelastet. Forbedringer af skoleveje er også højt prioriteret. Aktuelle projekter, som foreslås udført via puljen er blandt andet forbedringer i krydset Omkørselsvejen/Ny Erlevvej. Det foreslås, at der anlægges cykelstier/-baner på en ganske kort strækning på Ny Erlevvej i tilknytning til krydset.

Desuden foreslås det, at der trafiksikres på Christiansfeldvej i forbindelse med, at vejen skal have nye belægning.

Der foreslås en mindre krydsombygning af krydset Halkvej/Halkløkke/Tværvej for at forbedre krydsudformningen.

Også andre projekter, kan blive aktuelle til udførelse/projektering via puljen. Det gælder for eksempel byporte og hastighedsdæmpende foranstaltninger i Tiset by, forbedringer for cyklister på Ny Erlevvej.

Der søges om frigivelse af anlægsbevilling til trafiksikkerheds- og skolevejsprojekter på én mio kroner.

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTI - HOLSTEBRO: Cykelstien mellem Ulfborg og Vemb er på dagsordenen, når Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune holder møde i morgen, tirsdag den 25. februar.

Teknisk Udvalg har tidligere besluttet, at cykelstien mellem Ulfborg og Vemb skulle prioriteres i 2014. Cykelstien er i dag ført fra Vemb til Lillelundvej hvor cykelstien henholdsvis begynder i retningen mod Vemb og ender i retningen mod Ulfborg. Cyklisterne føres her ud på Vembvej. Fortsættelsen af cykelstien foreslås også som enkelrettet sti og bliver anlagt i 1,5 meters bredde.

Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler, at der meddeles en flerårig anlægsbevilling på 9.494.000 kroner til etablering af cykelsti mellem Vemb og Ulfborg.

STRYG - FAVRSKOV: Favrskov Kommune har sat gang i en forundersøgelse af et projekt om at etablere et gydestryg for laksefisk i Gudenåen nær Ulstrup.

Forundersøgelsen skal blandt andet belyse, om det er muligt at etablere et gydestryg og hvilke konsekvenser det vil have, og hvor meget det vil koste. Rådgivningsfirmaet Rambøll står for undersøgelsen, med bistand fra DTU Aqua.

REGION SJÆLLAND

KLOAKKER - BENLØSE: Klima- og Miljøudvalget i Ringsted har vedtaget et tillæg til spildevandsplan 2005, som vedrører sanering og separatkloakering af Benløse. Med tillæget planlægges alle fælleskloakerede områder i Benløse ændret til separatsystemer. Herved håndteres regnvand primært i det opland, det falder i fremfor at blive ført til renseanlæg sammen med spildevandet og derfra udledt til Høm Lilleå. Størsteparten af regnvandet vil med denne plan blive ledt til Benløse Bæk via regnvandsbassiner nær Benløse gamle renseanlæg.

Ved at skille regn- og spildevand vil der i fremtiden komme til at ligge en lille spildevandsledning samt en stor regnvandsledning i vejarealet.

Saneringsarbejde planlægges udført i perioden 2014 frem til 2032

SOLCELLER - LOLLAND: Lolland Kommune har lokalplanlagt for opstilling af et større solcelleanlæg til strømproduktion sydvest for Købelev.

Baggrunden for tilvejebringelse af lokalplanen er en bygherres ønske om at etablere et solcelleanlæg på 10 x 400 kW på en ejendom, der tidligere været anvendt som zoologisk have/aktiveringsprojekt, men som siden 2010 har ligget ubenyttet hen. De eksisterende bygninger nedrives.

I høringsperioden kom der indsigelse fra Naturstyrelsen, som imidlertid siden har trukket indsigelsen tilbage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109