Anlægsnyt
SOLFANGER - FUGLEBJERG: Næstved Kommune har sendt en debatfolder vedrørende etablering af et solfangeranlæg ved Fuglebjerg i høring.
Fuglebjerg fjernvarme ønsker at opstille et solfangeranlæg med et solfangerareal på 16.900 kvm på en mark syd for Fuglebjerg.
Solfangerne ønskes opsat i tre grupper med rækker på 11 til 12 solfangerpaneler. Ud over selve solfangerne er der ønske om at bygge et læskur til de får, der skal græsse på arealet. Hele arealet bliver indhegnet med et trådhegn, og der skal være en relativ lav afskærmende beplantning.
Den indledende høring kører frem til 1. juli.
TORV - RINGSTED: Den 10. juni holdt Ringsted Kommune borgermøde om planerne for Torvet. Herefter er der fortsat mulighed for at komme med kommentarer til forslagene frem til 1. september. Torveplanerne har Ringsted Kommune udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Handelsstandsforeningen, Ringsted Erhvervsforum, Ungdomsforum, Sct. Bendts Kirke, politikerne og arkitektvirksomheden Gehl Architects.
REGION NORDJYLLAND
NEDRIVNING - FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har besluttet ikke at ikke nedlægge forbud mod nedrivning af en bevaringsværdig bygning på ejendommen Læsøgade 15 i Frederikshavn. Byggemyndigheden vil nu igangsætte procedure for nedrivning af bygningen i henhold til byggeloven.