23948sdkhjf

Konsortier vejen frem

Der er fordele og ulemper ved konsortiedannelse, og det kan virke noget uigennemskueligt. Men i takt med den stigende konkurrence fra udlandet, kan der være store fordele ved at danne konsortier, når især større opgaver skal løses.

Et konsortie kan, hvis det er sammensat rigtigt, give en langt større gennemslagskraft, og kan også under de rette betingelser føre til bedre konkurrence. Og vi ser masser af eksempler på konsortier i forbindelse med vore store infrastrukturprojekter, og såvel Femern som flere af de store sygehusbyggerier har konsortier iblandt de udførende.

De store fordele opnås der, hvor man fører de rette og komplementerende kompetencer sammen til en helhed. Det gør konsortiet stærkere som helhed, og vil i mange tilfælde betyde at de kan afgive mere konkurrencedygtige priser.

Konsortiet kan dog også have en negativ indflydelse, og det gælder især i de områder, hvor der ikke er mange aktører, og hvor man via et konsortium kan dække stort set hele markedet eller nichen, og dermed styre prisudviklingen. Risikoen for at det sker, kan for eksempel ses i forbindelse med udbuddet af store funktionsudbud, hvor der er små nicher at byde på, men hvor kun få aktører kan byde ind. Ved at gå sammen, kan de så at sige fordele markedet imellem sig, og dermed er der lagt op til en slags “formaliseret mestergris".

Her er det at lovgivningen skal tage fat og regulere rimeligheden, for meningen med konsortier er jo netop at man kan blive mere ligestillet med andre, og at man kan konkurrere på større opgaver. Men det er nødvendigt at regulere området, for ellers spekuleres der i det, og så går konkurrencen fløjten.

Hvis effektivitetsgevinsten således er højere end konkurrencetabet, så er et konsortium lovligt, selvom konsortiets virksomheder er i stand til at løse opgaven hver for sig.

I storskala er det også derfor at konkurrencemyndighederne helt op på EU-niveau skal godkende store fusioner og sammenlægninger - nemlig for at sikre at der er reel konkurrence.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125