Et spørgsmål om job
Finansministeriet fastholder, at Boligjobordningen ved en videreførelse vil have en beskæftigelseseffekt på omkring 1.000 personer, mens byggeriet fastholder, at ordningen skaber 5.000 job. Det er noget af en forskel, og man kan unægtelig få den tanke, at det hele drejer sig om regnemetoder og standardmodeller, og måden man bruger dem på, der skaber disse store forskelle.
Nu er er det jo ikke fordi, man skal videreføre en ordning, hvis den overhovedet ingen effekt har. Vi har tidligere på denne plads argumenteret for, at regeringen så bør tage det fulde skridt og koble Boligjobordningen sammen med grønne initiativer som energirenoveringer. Og særlig nu i en situation, hvor meget tyder på, at Boligjobordningen ikke bliver videreført efter nytår, hvis man skal tro på meldingerne fra finansminister Bjarne Corydon (S) og senest SF, som regeringen går efter at lave finanslov med.
En sammenkobling med grønne initiativer vil sætte gang i energirenoveringerne, skærpe den grønne profil herhjemme, og samtidig - set fra bygge- og anlægsbranchens bord - vil det fortsat skabe jobs og arbejdspladser i virksomhederne og være med til at hæve aktiviteten.
Og det er jo ikke fordi, at regeringen ligefrem er kommet op med løsningsforslag på, hvordan den skaber flere jobs i bygge- og anlægsbranchen eller skaffer flere praktikpladser. For summa summarum er trods alt, at særligt de mindre håndværksvirksomheder faktisk har ansat flere folk på baggrund af Boligjobordningen og ligefrem også oprettet flere praktikpladser.
Samtidig er Boligjobordningen jo faktisk populær i befolkningen. Tal fra Skat viste for nylig, at 552.000 eller 16.000 flere danskere brugte Boligjobordningen i 2013 i forhold til 2012.
Tænk hvis de nu blev motiveret til at foretage energiforbedringer via et grønt fradrag.
