23948sdkhjf

Vild uenighed om reformudspil

Jobindsatsen de første seks måneder og mulighed for to års uddannelse til ledige over 30 år deler vandene
Arbejdsgiverne er stærkt kritiske, fagbevægelsen generelt meget positiv, mens kommunerne er imod at aflevere ansvar til a-kasserne i det forslag til beskæftigelsesreform, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremlagde i går.

Reformen skal bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet, og det skal ske gennem mere uddannelse og mindre aktivering. Reformudspillet gør op med, at de omkring 330.000 danskere, der hvert år går igennem dagpengesystemet, skal have den samme standardindsats.

- Vi skal have fokus på, hvad der virker for den enkelte ledige og for virksomhederne. Vi skal have en indsats, der ikke umyndiggør, men bringer flere arbejdsløse i varig beskæftigelse. Og vi skal have et beskæftigelsessystem, der igen skal opleves som en værdifuld støtte for landets erhvervsliv, når der skal rekrutteres medarbejdere, siger Mette Frederiksen.

Reformen betyder, at indsatsen til ledige drejes væk fra aktivering og over til uddannelse og opkvalificering. Der afsættes omkring en halv mia. kroner til mere ordinær uddannelse, voksenlærlingeordningen og jobrotation. Udspillets satsning på uddannelse er især målrettet ufaglærte ledige.

Vanvittig orlovsmulighed

I Dansk Byggeri er man modstander af to af reformudspillets elementer, dels at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de seks første måneders ledighed, dels at der indføres mulighed for to års uddannelse for ledige, primært ufaglærte over 30 år.

- Der er risiko for, at de ledige ikke får en sammenhængende indsats. Samtidig synes vi, det er et sundt princip, at den, der udbetaler ydelsen, også har indflydelse på, hvad pengene bruges til, siger afdelingschef Louise Pihl.

Hun kalder det vanvittigt at indføre en uddannelsesorlov på to år for ufaglærte over 30 år.

- Generel uddannelse bør foregå i uddannelsessystemet, da der ikke er nogen garanti for effekten af langvarig uddannelse i beskæftigelsessystemet. Det kan risikere at fastholde den ledige i ledighed og er ingen garanti for en vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det er et forkert signal at sende, at har du undladt at uddanne dig indtil du er 30 år, så kan du få en uddannelsesydelse, der er langt højere end SU. Det er derimod en god ide at udbygge og styrke voksenlærlingeordningen, der er forankret på arbejdsmarkedet, med praktik i en virksomhed og rettet mod et job, siger Louise Pihl.

Jobrettet uddannelse

Dansk Byggeri roser derimod forslaget om at erstatte de nuværende seks ugers selvvalgt uddannelse til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse, der er ufaglærte og faglærte.

Det er også Tekniq positiv overfor.

- Uddannelse til ledige kan være fornuftig og al erfaring viser, at kun uddannelse i den rette dosis, målrettet konkrete jobfunktioner og tilrettelagt i samarbejde med arbejdsgiveren, fører til øjeblikkelig beskæftigelse. Derfor er det rigtig set at afskaffe seks ugers ret til selvvalgt uddannelse og erstatte det med seks ugers jobrettet uddannelse målrettet såvel ufaglærte som faglærte. Vi ser, at det virker, når faglærte gennem for eksempel et kort AMU-kursus får opkvalificering, som hurtigt hjælper dem tilbage til varig beskæftigelse, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, som også støtter styrkelse af voksenlærlingeordningen, men ikke tror på effekten af mulighed for to års selvvalgt uddannelse.

Hilses velkommen

Dansk Håndværk roser også muligheden for jobrettet uddannelse.

- Den selvvalgte uddannelse har været et udmærket tilbud til medarbejdere, men den blev udhulet af poltiske ændringer allerede for et år siden. Nu kan vi se at stort set alle områder inden for håndværksfagene kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere i de kommende år. Så en mulighed for at få ufaglærte uddannet inden for de områder, hvor virksomhederne kommer til at mangle dem, kan vi kun hilse velkomment, siger direktør Erik Møbius.

Tilfreds LO-formand

Derimod er det en tilfreds LO-formand Harald Børsting, der i dag holder 1. maj-taler flere steder i landet.

- Jeg hæfter mig især ved to positive forhold. For det første at arbejdsløse fremover vil have ret til uddannelse tidligere end i dag. Og for det andet, at den uddannelse, der tilbydes, er efterspurgt af virksomhederne, Derudover er jeg rigtig glad for, at ufaglærte arbejdsløse nu får ret til at uddanne sig til faglærte. Reformen er også en god chance for mange ufaglærte, der i dag har en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Harald Børsting.

Godt kendskab i a-kasser

LO er samtidig tilfreds med, at arbejdsløse fremover får mulighed for at få hjælp af deres a-kasse i det første halve år. Flere undersøgelser viser, at arbejdsløse klart foretrækker at få hjælp fra a-kassen frem for jobcentret.

- Jeg mener, at a-kasserne generelt har et bedre kendskab til den enkelte arbejdsløses branche end jobcentrene, siger Harald Børsting.

Derimod finder Kommunernes Landsforening netop dette element problematisk.

- Det vil betyde, at regeringens udspil ikke er i overensstemmelse med principperne om, at beslutningskompetence og økonomisk ansvar skal følges ad. Det er afgørende vigtigt, at kommunerne til enhver tid har mulighed for at beslutte den nødvendige indsats for alle ledige, siger KL’s formand, borgmester Martin Damm (V).

Regeringen skal nu i gang med forhandlinger om at finde flertal for sin reform.Leder side 4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11