Det er ikke kønt
De to virksomheder er væsensforskellige. På nogle af de punkter, hvor Pihl var svag, er MT højgaard stærk. Et sammenligneligt punkt er dog de dårlige byggesager, som har fulgt MT Højgaard i en årrække under forskellig ledelse. Men netop ledelsesmæssigt er der milevid forskel. MT Højgaard fik for halvandet år siden sat en stærk leder på sagen, en leder som ikke viger tilbage, fordi ejere eller andre forsøger at bremse initiativer.
En stærk leder er altafgørende for en så stor virksomheds overlevelse, Det indså Pihl slet ikke i tide, og derfor gik det galt. Og så kunne bukserne ikke længere holde, fordi der ikke var styr på kalkulationerne. En ting er at kalkulere meget lavt i tilbuddene for at være sikker på at få ordren - et andet er, at et projekt slår fejl, og viser sig at koste meget mere at gennemføre, fordi man skal igennem en masse tvister og advokater for at få sagen lukket.
Sidstnævnte har MT Højgaard et par meget dyre eksempler på. Og naturligvis har samme koncern været nødt til at være prisbevist i tilbudsberegningerne, men man har ikke bevidst dykket priserne så voldsomt, at man har været nødsaget til at skrive enorme ekstraregninger. MT Højgaard er ude i reel, men benhård international konkurrence, og det kan ses på bundlinien.
MT Højgaard har i dag en pæn ordrebeholdning. - ordrer som er regnet på en anden måde, og hvor man har været bedre til at vælge de projekter fra, hvor risikoen viste sig for stor. Samtidig er der fortsat penge i koncernen, og tallene, - selvom de fortsat er røde - ser meget bedre ud end de har gjort.
Der skal meget dygtighed til. I international sammenhæng er Danmark et dyrt land, og vandstanden i vort badekar er noget højere (Læs: løn og arbejdsvilkår) end i vore nabolande, så der skal regnes skarpt, og produktiviteten skal være høj.
