Bindingsværksgården er stærkt truet
Den danske firlængede bindingsværksgård med stråtag er en af de mest truede bygningsarter, vi har. Kulturarvschef håber på pragmatisk samarbejde om de bevaringsværdige huse
Jens Toftgaard, ph.d. og kulturarvschef hos Odense Bys Museer arbejder for, at denne vigtige del af den danske (bonde)kulturarv trods alt bliver bevaret og finder en plads i den store fortælling om Danmark som landbrugsland.
En status som først gennem de sidste 100 år er blevet overhalet af industrialiseringen.
- Bindingsværksgården er i hastig tilbagegang. Den repræsenterer en type landbrug, som har præget samfundet gennem mange århundreder. Men i dag har landbruget brug for meget mere plads, så udfordringen for os som museumsfolk er at bevare husene, der fortæller den historie, siger Jens Toftgaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Gårdene er jo selvbyggeri, så hver eneste gård er unik, præget af de forskellige egnes særlige byggeskik og afhængighed af bestemte ressourcer. Nogle steder blev der brugt meget tang, andre steder var der mere træ i konstruktionen. Man tog udgangspunkt i, hvad der var mulighed for. Og især på Vestfyn og Sydfyn finder vi velbevarede landsbyer, for eksempel ved Hindsholm nord for Kerteminde, som vi er forpligtede til at bevare for eftertiden, siger han.
Mere viden, tak
Jens Toftgaard påpeger, at han og museumskollegerne er interesserede i at få mere viden om, hvad der findes af firlængede bindingsværksgårde på Fyn.
- Vi vil gerne have dokumenteret den kulturarv, som desværre er ved at forsvinde. men vil også have formidlet budskabet - og det kræver et tæt samarbejde og følelse af ejerskab hos både beboere, kommuner og andre med direkte kontakt til gårdene. siger Jens Toftgaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Et tæt samarbejde med de kommuner, der har ansvar for de bevaringsværdige - men ikke fredede - huse er nødvendigt. Der skal være plads til, at man tager pragmatisk fat på en måske moderne indretning, men hvor vi håber, at man holder fat i de kitfalsede vinduer og stråtage - i stedet for at sætte døre fra Ikea i, for eksempel, siger han.
Det gamle håndværk
Han tilføjer, at der i bevaringsarbejdet også er konkrete udfordringer:
- Det er langt fra alle håndværkere, man kan ringe efter. Derfor har vi lavet samarbejder med Den Fynske Landsby og Syddansk Erhvervsskole, så kommende håndværkere får indblik i ældre murer- og malerarbejde for at holde husene i live. Det er som en truet dyreart: Der kommer ikke flere, så det haster, hvis man skal kunne se, hvordan de så ud i midten af 1800-tallet, siger Jens Toftgaard.
Kun 80 på Fyn
Den firlængede bindingsværksgård med stråtag og indre gårdrum er der kun 80 tilbage af på Fyn. For 120 år siden var alle bygninger i landsbyerne på øen i bindingsværk og med stråtag.
Heldigvis er der til Jens Toftgaards glæde stadig ildsjæle som for eksempel Torben Lindegaard, der siden 1980’erne har kørt øen tyndt og fotograferet og dokumenteret forfaldet.
Og så har han nærmest egenhændigt fået fredet rigtig mange af de bedste gårde, ved at kontakte kulturstyrelsen, skriver Weekendavisen. Men problemerne med affolkning af landkommunerne har gjort det meget svært at sælge gårdene, og når de sælges, ender de ofte med at blive nedrevet af den nye ejer.
- Problemet er, at det sker fuldstændigt tilfældigt. Der findes ikke en prioritering, så mellem gammelt lort forsvinder også uerstattelig kulturarv, som ikke nåede at blive registreret, siger Torben Lindegaard til Weekendavisen.
Anders Myrtue er overinspektør på Odense Bys Museer og specialist i landsbyhistorie.
- Hver tid skal sætte sit præg på landskabet, men det nye skal selvfølgelig have kvalitet, hvis det skal bevares, og det har det ikke. Byggeriet skal bare være billigt. Man erstatter to, tre, fire hundrede år gammelt byggeri med noget, der skal holde i otte år, siger Anders Myrtue til Weekendavisen.
