Bygherrer bør tænke grønt i udbud
Tænketanken Concito mener, at offentlige bygherrer bør lade byggeprojekters samlede klimapåvirkning veje tungere som kriterium i udbud
- Dér, hvor vi ser et umiddelbart potentiale, er, at offentlige bygherrer vægter bygningers klimabelastning tungere i deres valg af leverandør. Normalt er det sådan, at prisen vejer tungt - måske 50 procent, mens klimabelastningen fylder fem til 10 procent, hvis den overhovedet er med. Hvis procentdelen for klimapåvirkningen kommer højere op, så kan man skabe konkurrence og innovation, forklarer chefkonsulent i Concito Michael Minter.
Han har fuld forståelse for, at prisen fylder meget i kommunerne, men siger:
- Det er fair nok, at prisen vejer tungest, men derfor kan man godt lade leverandørerne konkurrere på klimavenlighed ud over at konkurrere på pris. Vi ser det ikke som et enten eller.
Michael Minter mener, at netop de offentlige bygherrer har et ansvar for at gå forrest.
- Hvis offentlige institutioner ikke har samfundets bedste for øje og kun tænker i kassetænkning, er der et eller andet galt, vil jeg mene. Derfor synes vi, at det er særligt oplagt at tage fat i offentlige bygherrer først. Som stat, region og kommuner har man et særligt ansvar for at bidrage, siger han.
En stor andel
Præcis hvor stort en andel af CO2-udledningen, der kommer fra opførelsesfasen, er ikke analyseret til bunds, men eksempler peger på, at den er stor.
I rapporten nævner Concito, at man i forbindelse med pilotfasen for Dgnb-certificeringensordningen i Danmark udførte livscyklusanalyser på syv kontorbygninger. Under analyserne kom det frem, at byggematerialernes bidrog med alt fra 20 til 75 procent af bygningernes samlede CO2-udledning i et perspektiv på 50 år.
- Det er svært at give et eksakt tal på det, men det kunne man godt analysere videre på. Det, vi konstaterer, er, at det er væsentligt at forholde sig til og arbejde mere systematisk med, siger Michael Minter.
Bedre brand
Bygherreforeningen bakker op om Concitos opfordring til, at bygherrer i højere grad sætter bæredygtighed i forhold til bygningens livscyklus, herunder også selve opførelsen.
Udfordringen i forhold til at få bygherrer til at tænke i de baner består ifølge udviklingschef i Bygherreforeningen Hanne Ullum af flere dele.
- Det er lidt vanskeligt at definere, hvad bæredygtighed er. Der findes certificeringsordninger, som peger på nogle metodikker, man kan anvende, men der er ikke bare én løsningsmetode, så bare det at finde ud, hvilke krav der skal stilles, er vanskeligt, siger hun og fortsætter:
- Derudover kan der nogle gange ligge en ekstra investering i anlægsfasen, og i den forbindelse skal man foretage en vurdering af, hvordan den investering kommer hjem: Er det kolde kontanter eller sundere beboere eller brugere?
Hanne Ullum siger, at der ikke findes udbredte metoder til at udregne de mere bløde værdier.
- Der findes ikke nogen anerkendte beregningsmetoder til at vurdere, om man eksempelvis får sundere mennesker eller et bedre brand. Der kan være en investering for en virksomhed i at have bæredygtighed i fokus, siger hun.
En sådan beregningsmodel vil ifølge Hanne Ullum måske kunne være med til at overbevise beslutningstagere om, at investeringen ikke kun ville være idealistisk, men også økonomisk.
