23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

FARSØ: Vesthimmerland Byråd har vedtaget lokalplan nr. 1038, der vedrører et område ved Idunsvej og Gormsvej i Farsø, endeligt. Lokalplanen gør det muligt at etablere et nyt boligkvarter i området. Området ligger i den vestlige del af Farsø og afgrænses af vejen Gormsvej, børnehaven Valhalla, landbrugsjord og skovareal. Lokalplanen giver mulighed for spredt boligbebyggelse samt tæt-lav byggeri.

Lokalplanen er ikke udarbejdet til et konkret projekt og åbner samtidig store muligheder for fleksibilitet i arkitekturen.

Planlægningen tager afsæt i Udviklingsplanen for Farsø med en hensigt om flere og forskelligartede bomuligheder. Der er planlagt for et område med storparceller, runde skovparceller og tæt-lav byggeri.

REGION MIDTJYLLAND

HEDENSTED: Hedensted Kommune har fremlagt et forslag til Lokalplan 1085 for et boligområde ved Aagade i Tørring til offentlig høring.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske om at kunne opføre boliger i form af tæt-lav boligbebyggelse, og lokalplanen skal skabe grundlag for, at området kan anvendes til ungdomsboliger. Den giver mulighed for opførelse af 15 boliger i op til to etager med en maksimal bebyggelseshøjde på 8,5 meter.

Forslaget er fremlagt til høring indtil den 9. juli.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har sagt god for, at en beboelseslejlighed på Frederiksberg Allé 10 opdeles i to selvstændige lejligheder.

Det drejer sig om en 421 kvm stor beboelseslejlighed, der ønskes opdelt i to selvstændige lejligheder på henholdsvis 246 kvm og 175 kvm.

ISHØJ: Plan, Bygge og Miljøcenter i Ishøj Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre en lethal i Vejleåparkens sydlige gårdrum. Den skal ligge i forbindelse med Strandgårdsskolen.

Ishøj Byråd vedtog sidste år at etablere en lethal i Vejleåparkens sydlige gårdrum i forbindelse med skolen. Den skal fungere om dagen for Strandgårdsskolen og om aftenen indtil kl. 22 danne ramme for idræt og andre udfoldelser med opsyn.

Byrådet vedtog på sit seneste møde lokalplanforslaget, der herefter er fremlagt til offentlig høring frem til 5. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162