En verden udenfor
Og det har været en langvarig proces. Først var det storentrepriser, som blev for dyre, og nu er det endt med flere fagentrepriser, som for deles vedkommende er ude i en ny omgang, fordi der er for få bydende.
Der er noget meget specielt over et fængselsbyggeri. Der skal være styr på tingene og helst fra start til slut, så der ikke finder fejl sted.
Vi husker alle sagen fra Horsens, hvor man fandt mere end 20.000 fejl i byggeriet af de nye statsfængsel, hvor blandt andet dørene ikke rigtigt kunne lukkes, hvilket jo sådan set er en forudsætning for, at et fængsel er - nå ja - fængslende.
At man udbyder i fagentrepriser, og nu altså ringmuren i flere fagentrepriser, kan have den positive effekt, at flere af de lokale virksomheder kan få del i opgaven. Hvis altså de kan prækvalificeres. Det giver blot mere projektstyring til rådgiveren.
For kravene til prækvalifikation ændres ikke i forhold til størrelse af virksomhed, eller i relation til den opgavestørrelse, der skal løses.
Og det kan være et problem for virksomheder, der måske ikke er helt så vant til at håndtere de store mængder information, der skal leveres forud for det egentlige tilbud på opgaven, hvis man er så heldig at blive udvalgt. Men der er store lokale perspektiver i byggeriet af både fængslet og ligeledes i den kommende Femern-forbindelse. Men som det er tilfældet med alle store anlægs- og infrastrukturopgaver, så skal der noget volumen til, når der skal bygges og anlægges. Derfor er det en rigtig god idé at slå sig sammen med andre for at have den nødvendige styrke til at slå igennem, når nåleøjet holdes op mod lyset.
Men kan man det, så er perspektiverne store. Èt er en ringmur rundt om et statsfængsel, som er en udfordrende opgave i sig selv, et andet er et kæmpeprojekt som Femern.
