Fedtet er skåret væk
Det betyder alt andet lige, at en af forudsætningerne for, at den resterende del af branchen bedre kan overleve, nu er til stede. For det er et faktum, at den enes død er den andens brød.
Samtidig har de overlevende virksomheder fået skåret fedtet væk. Det betyder at der er ved at være styr på økonomien, og fremfor alt er der kommet meget mere overblik over hvilke projekter, der er sunde at deltage i, og hvilke man som virksomhed skal holde sig væk fra.
Der er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, for det er ikke sådan, at branchen nu er på den grønne gren igen, efter nogle heftige år.
Som vi før har konstateret, så er der slet ikke gang nok i den endnu. Ganske vist ser det bedre ud med sygehusbyggerier, veje og andre infrastrukturprojekter i de kommende år, men den danske byggebranche lider altså fortsat hårdt under mangel på arbejde og en benhård konkurrence herhjemme, men også fra udlandet, som løber med en række af de større opgaver.
Heldigvis er nogle af pensionskasserrne begyndt at interessere sig lidt for at bygge, og det er ganske positivt, for der er i byerne så meget tro på fremtiden, at boligpriserne stiger, og det betyder at der igen er interesse for at bygge og at investere, fordi det kan give et fornuftigt afkast.
Men sådan ser det ikke ud i provinsen, og her er det altså for tidligt at tale om, at det går godt. Hele det private byggeri ligger stort set i ruiner, og det skal der rettes op på, for det er først, når det private igen kører, at vi for alvor høster arbejdspladser, og dermed indtægter til statskassen. Indtægter som vi mangler, for de offentlige udgifter er for høje.
Hvis vi på en dygtig måde kunne lave nogle incitamenter, så den private energirenovering for alvor kunne få fat, kunne det give nogle arbejdspladser.
Der ligger derfor et stort ansvar på regeringens skuldre, når vækstplanen skal implementeres.
