Nye stilladsregler skaber splid
Formand efterlyser mere involvering og klarere regler for fuld sikring ved opstilling af stilladser. Arbejdstilsynet afviser behovet
Kurt Bo Jensen, der er formand for Stilladssektionen under Dansk Byggeri og direktør for Herlev Stilladser Aps, savner mere involvering og klarere regler.
Han mener, at der under de nuværende skærpede regler om fuld sikring er plads til subjektive fortolkninger, som udgør en stor risiko for, at stilladsvirksomheder modtager påbud fra Arbejdstilsynet, selvom de har taget konkrete sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige vurderinger af arbejdsmetoden ved opstilling.
Den udlægning er Arbejdstilsynet ikke enig i.
- Reglerne er klare og gælder for alle virksomheder, og arbejdsmarkedets parter har været inddraget i udformningen. Derudover er reglerne foldet ud i Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser, som branchens parter selv har udarbejdet, og som Arbejdstilsynet har accepteret. Følger branchens virksomheder branchevejledningens anvisninger, får de ikke noget udstående med Arbejdstilsynet, siger Kell Guldager Petersen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, og fortsætter:
- Jeg har svært ved at genkende, at de ikke har været nok inddraget. Arbejdsmarkedets parter har været tæt involveret i processen med udformning af reglerne og stilladsbranchens parter har selv medvirket til udformningen af en handleplan for arbejdet med montage og demontage af stilladser samt den nye branchevejledning.
Føler sig tvunget
At stilladsbranchen har været involveret, erkender Stilladssektionens formand, men det er sket med ført hånd, mener han.
- Det er rigtigt, at branchen har været involveret, men de indspark, vi har, skal til gennemlæsning ved Arbejdstilsynet. Vi er afhængige af, at de godkender dem, og det er her, at der opstår problemer, siger Kurt Bo Jensen og fortsætter:
- I Sverige og Tyskland bliver arbejdsmarkedet involveret i langt højere grad, og sammen finder man en løsning. Herhjemme stilles løsningen, og så skal vi bare indordne os. Det gør livet svært for arbejdsgiverne.
Kurt Bo Jensen kritiserer i den sammenhæng, at ansvaret altid er på arbejdsgiveren. Han mener, at mere ansvar skal over på medarbejderne. Hvis en arbejdsgiver for eksempel har indkøbt sikkerhedshjelme, sørget for at de er til stede på arbejdsstedet og instrueret medarbejderne i at bruge dem, og sagt at de skal gøre det, og de så alligevel ikke har dem på, mener han, at bøden og påbuddet skal gives til dem.
- Det er korrekt, at hovedansvaret for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt påhviler arbejdsgiveren. Lovgivningen er dog udformet således, at hvis arbejdsgiveren overholder hele arbejdsmiljølovens kapitel fire, herunder at det er muligt for de ansatte at udføre arbejdet forsvarligt, og at de ansatte er oplært og instrueret forsvarligt, undtages arbejdsgiveren for straf, mens den ansatte stadig kan straffes, lyder svaret fra Kell Guldager Petersen.
Kurt Bo Jensen peger på, at det kan være svært at bevise, at alt er overholdt fra arbejdsgivens side.
- Hele bevisbyrden er på os. Vi skal føre beviserne for, at vi har instrueret dem, og det kan være svært, siger han.
