De nære ting trækker
don (S) anvende de “frie" 1,5 mia. kroner på finansloven til, så svarer de næsten enstemmigt, at de bør bruges til jobskabende foranstaltninger.
Det mere end antyder, at man ikke rigtigt tror på, at den udvikling, som regeringen fremskriver, når det gælder vækst, egentligt kommer. Derfor ønsker man foranstaltninger til at skabe flere jobs, herunder ordningen der ikke vil dø, boligjobordningen.
Og man kan konstatere, at der faktisk er god grund til at have et par milliarder klar i baglommen, som kan bruges til at holde gang i beskæftigelsen. Det gælder ikke mindst for byggeriet, som på trods af nogle udmeldinger fra dele af branchen, bestemt ikke har alt for meget at se til. Beskæftigelsen i dele af landet er slet ikke oppe i gear endnu, og der hvor den er i gear, handler det som før nævnt alt sammen om offentligt finansierede projekter. Når de er tilendebragt, så står byggefirmaerne igen uden et marked, hvis der ikke kommer rigtigt gang i det private byggeri.
Og reelt er det også, at der faktisk kunne have været en halv mia. kroner mere end den halvanden milliard “frie" kroner, som nu er sat af. Hvis regeringen i stedet for at give gaver væk til fagbevægelsen, havde brugt pengene på eksempelvis en støtteordning til energirenovering, så havde det rykket. Det er immervæk paradoksalt, at der tales om brugerbetaling til det offentlige som for eksempel hos lægen, og så skal det offentlige i stedet betale en større del af medlemsskabet til fagforeningen. Husk at det er fagforeningskontingentet og ikke selve arbejdsløshedsforsikringen, det handler om. Det hænger ikke sammen og hvad værre er; Det skaber altså heller ingen jobs.
Men det gør energirenovering, som oveni købet understøtter regeringens energisparemål. Det samme gør en sænkning af topskatten. Det vil øge forbruget, skabe mere aktivitet og flere i arbejde.
