Pas på murerfaget
Murerfaget er et af de gamle håndværkerfag, og faget er hårdt ramt af krisen, som nu fortsat er ramt af et nybyggeri, der er gået helt i stå.
Murervirksomhederne har det svært, og når der ikke er ordrer i bøgerne, så har de ikke ressourcer til at ansætte nye lærlinge.
Der er sikkert murerfirmaer, som godt kunne ansætte flere murerlærlinge, men trenden er nok rimeligt velbegrundet i mangel på tro på fremtiden, mere end det er uvilje.
Tendensen sætter derimod et fokus på nødvendigheden i at få det private boligbyggeri op at stå igen. Tilliden til, at den private sektor kan køre, skal styrkes. Vi går rundt i en tid, hvor det fortsat er det offentlige der finansierer det svage opsving, vi i øjeblikket oplever.
Men troen på, at der kommer gang i den, er til stede. På et tidspunkt vil der igen komme efterspørgsel efter murere, og så er den gal. For så kan markedet ikke følge med.
En fremtidig efterspørgsel er veldokumenteret, og når efterspørgslen er der, vil der være en stærkt forsinket effekt i at få uddannet murere nok.
Så derfor er det en balancegang mellem at spare lidt på ressourcerne i dårlige tider, og så geare op, når der er ordrer og ressourcer til det.
En del af det at uddanne nye til faget er også udvikling. Der kommer nye produkter, nye metoder og teknologier til, som gerne skal tilføres faget, og glide ind som en naturlig del af det faget kan præstere. Ved ikke at uddanne nye, risikerer faget at komme til at stå i stampe - og så stå med et problem, den dag der for alvor er bud efter murerne igen.
Men sådan er det nu med alle brancher og alle andre håndværksfag. Den såkaldte start-stop effekt er ikke sund for virksomhederne. Så lad os få gang i byggeriet i den private del igen, så vore stolte bygge- og håndværkertradioner ikke lider ubodelig skade.