23948sdkhjf

CG Jensen dobler ordre op

30 års erfaring gav ekstra kontrakt hos Vejdirektoratet
CG Jensen har netop fået tildelt en ekstra kontrakt på 97 mio. kroner i Vejdirektoratets store udbud af vedligeholdsopgaver.

Det er sket efter en reevaluering af de oprindelige bud. CG Jensens bud på renovering af spunsen på Lyngbyvejen var i første runde ikke blevet accepteret, skønt det var billigst.

Reevalueringen viste, at CG Jensen fuldt ud opfyldte kravene til erfaring med den type stålopgaver. En fejl gjorde, at det i første runde blev overset.

Dermed vinder CG Jensen i alt kontrakter for 194 mio. kroner i Vejdirektoratets udbud. En fordobling i forhold til den første udmelding i februar.

CG Jensen indtager hermed førstepladsen blandt anlægsentreprenørerne på renoveringsopgaverne.

Den store kontrakt på 97 mio. kroner gælder en forstærkning af spunsen langs Helsingørmotorvejen ved Lyngbyvej - en to km lang strækning. Her skal der isættes godt 2.000 nye jordankre. Entreprenøren skal bore og sætte ankrene i spunsen i de trafiksvage perioder i sommerferien over de næste fire år.

Ny division

- Stål, spuns og betonrenovering er kerneområder for CG Jensen, så vi ser os som godt rustet til at løse opgaverne. Derfor har vi en interessant kompetence at byde ind med, og vi er meget tilfredse med at have vundet så stor en del af det samlede udbud, siger divisionschef Ole Kristiansen, CG Jensen og fortsætter:

- Et samlet udbud med udførelse over fire år giver også god rationalitet for os som entreprenør. Opgaverne er defineret på en måde, hvor vi selv har stor frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdet, og vi kan passe det ind i den samlede produktion. Den fordel kommer naturligvis også opdragsgiver til gode.

- Vi skal i alt renovere 19 bygværker i totalentrepriser, der spænder over betonrenovering, ny asfaltbelægning, forstærkning af konstruktionen, reparation af fuger med mere. Endvidere skal vi renovere fire store bygværker i hovedentreprise samt udføre "broteknisk vedligehold" af Vejdirektoratets bygværker øst for Storebælt. Og hertil kommer så den føromtalte spunsopgave på Lyngbymotorvejen.

Styr på det

CG Jensen har sat et stort hold med funktionærer og timelønnede medarbejdere, der alle har en stor ekspertise inden for vedligehold og reparation af broer, tunneler med mere. Divisionschef Ole Kristiansen har selv mere end 30 års erfaring med renovering, heraf 15 år indenfor betonrenovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094