Cowi er i toppen for at blive der
600 bro-specialister omsætter for omkring én mio. kroner hver for Cowi, som netop er kåret som verdens største blandt bro-ingeniører
Renovering med trafik
Klar med taskforce
I Cowis forretningsmodel er broer et bærende element. Cowi prioriterer broer, tunneller og marinekonstruktioner på lige fod med sin tilstedeværelse i Danmark, Norge og Sverige, som er virksomhedens strategiske fokusområder. Cowi har de seneste seks år ligget i top tre blandt verdens største rådgivende ingeniører med fokus på store broprojekter, men nu er det lykkedes virksomheden at rykke op på førstepladsen på ranglisten hos Engineering News-Record målt på antal specialister og international omsætning. - Det er et 40 år gammelt projekt, som vi sidder på toppen af nu, siger regional vice president i Cowis division for Bro-, tunnel- og vandbygning, Lars Hauge. Cowis broeventyr blev for alvor skudt i gang med opførelsen af Den Nye Lillebæltsbro, som stod færdig i 1970. Det var Cowis første hængebro. Bagefter fulgte broer over Farø, Storebælt og Øresund. - Og så kom vi ud til den store verden, siger Lars Hauge. I dag opererer Cowi blandt andet med at renovere hængebroen Angus MacDonnel Bridge i Halifax i Canada. - Her udskifter vi hele kørebanen, mens den er i drift. Den holder lukket tre timer om natten, forklarer Lars Hauge. Det er helt særlige nicheopgaver, som Cowi har bevist at kunne udføre. Og det er på den konto, de nye opgaver tikker ind og bidrager til et brokatalog på flere end 3.000 broer, siden Christen Ostenfeld startede virksomheden i 1930, og som 85 år senere skulle indtage førstepladsen som verdens største. - Det er da ingen hemmelighed, at vi er stolte over det, og at vi nyder og soler os lidt i det, men vi ved også godt, at der skal kæmpes for at blive på toppen. Sådan er det, siger Lars Hauge. Er det en ambition at blive på toppen? - Det er en helt klar ambition at blive på toppen, og jeg er sikker på, at broforretningen skal vokse, siger han. Cowi prioriterer broer højt. Virksomheden investerer i at udvikle sit tekniske niveau og ansætte de bedste medarbejdere. - Vi er i strategisk fokus, og det er altid dejligt, siger Lars Hauge. Som forretning skal man kigge på gennemsnitsindtjeningen på projekterne, for jo større projektet er, jo flere risici er der forbundet med det. - Kigger du på det som en gennemsnitsbetragtning, har vi en god, sund forretning, hvor vi tjener gode penge. Det er en specialistydelse, som du ikke får ret mange steder, så selvfølgelig skal vi tage os lidt godt betalt for den, siger Lars Hauge. Et af de projekter, der har voldt nogle problemer er Constantine Viaduct i Algeriet, hvor nogle ekstremt komplicerede jordbundsforhold var en udfordring, som skulle håndteres uden at stoppe projektet og uden at lade det koste for mange penge. Det er kendetegnende for de fleste store projekter, at der er svære perioder, hvor der bliver kæmpet uforholdsmæssigt meget med et lille hjørne af projektet. - På det projekt, som vi er ved at afslutte i Tyrkiet, som lader til at blive færdigt til tiden og det hele, havde vi kæmpe udfordringer med nogle forkastningszoner i jorden under vores fundamenter, som vi ikke havde regnet med. Der havde vi krise, og det krævede nytænkning, fortæller Lars Hauge. - Vi var under et kæmpe pres, men det lærte vi enormt meget af, og bagefter ser man det jo knap så problematisk som da man stod i det og så det som nærmest uløseligt, siger han. Løsningen på den slags udfordringer er ydmyghed. Opstår der uforudsete problemer, nedsætter virksomheden typisk en taskforce med specialister fra for eksempel universiteter. - Du skal have respekt for de her store ting. Du må aldrig være for stolt til at spørge dine kollegaer, hvis du synes, at det ser vanskeligt ud, siger Lars Hauge. - Det lyder selvfølgeligt, men den typiske reaktion vil faktisk være at lukke sig inde, forsøge at løse det selv og ikke hænge sit vasketøj til tørre, så alle kan se det, men der tror jeg, at det er vigtigt, at man er åben omkring det, siger Lars Hauge.
BREAKING