Jernbanetransport: Mens der var fremgang i passagertallet på de fleste jernbanestrækninger i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme periode året før, oplevede togene mellem Øst- og Vestdanmark en passagertilbagegang på en procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I alt rejste 70 mio. passagerer med togene, hvoraf rejsende med S-tog og Metroen tilsammen udgjorde 44 millioner eller 63 procent af alle.