Pensionsselskabet PKAs nye syv-etagers boligprojekt med 76 lejeboliger i Valby Syd står færdig den 1. maj 2015. Og pensionsselskabet kan nu konstatere, at blot fire måneder efter udlejningen gik i gang, så er alt udlejet.
- Vi er naturligvis meget tilfredse med interessen for vores nye projekt. Efterspørgslen bekræfter, at vi har matchet markedets ønsker i forhold til både huslejeniveau, planløsning, materialer og placering, siger Nikolaj Stampe, der er ejendomschef i PKA, i en pressemeddelelse.