Danske broer er løbende i fokus
Vejdirektoratet er i gang med at undersøge vedligeholdsbehovet for finanslovsperioden 2018-21, så de ved, hvor stor en bevillig, der er behov for
Klart fokus i eftersyn
Også udbud er under lup
Vejdirektoratet har en fast indarbejdet eftersynsmodel af deres 55 store broer og tunneller og godt 2.400 mindre broer. Det indebærer, at de hvert år gennemgår godt en femtedel, og at de enkelte broer kommer i fokus hvert 5-6 år, oplyser Iben Maag, projektchef for broer i Vejdirektoratets område for Drift og Vedligehold. Hun understreger, at Vejdirektoratet netop er i gang med en ekstra grundig gennemgang og kortlægning af vedligeholdsbehovet for finanslovsperioden 2018-21, der vil tage det meste af 2015s første halvår. - Hen mod slutningen af året vil behovet være på plads, så vi ved, hvor stor en bevilling, der er behov for, siger hun og understreger, at det endnu er for tidligt at spå om, hvor ønsket er, at bevillingen lander. For den indeværende finanslovsperiode 2014-2017 har Vejdirektoratet fastlagt vedligeholdelsesarbejder for stort set hele beløbet i bevillingsrammen på cirka 1,6 mia. kroner. I perioden er og har fokus især været på at komme efterslæbet til livs, oplyser Iben Maag. - Vi har haft et stort vedligeholdelsesefterslæb, men det er ved at være nedbragt, så vi nu er ved at være tæt på at have en bromasse i balance, siger hun. Under eftersynene af broerne er fokus især på fugtisoleringen, der er et vandtæt lag nederst i belægningen. Det sker for at beskytte armeringen og betonen. - En stor del af vores broer fra 60erne og 70erne er bygget af materialer, der kan forårsage "betonsygdommen" AKR (Alkali-Kisel Reaktion red.), når de får vand. Der kan ske en reaktion, hvor der bliver dannet en gel, der gør, at betonen ikke er ligeså stærk som før. Derfor skal man være særligt opmærksom på fugtisoleringen, siger Iben Maag. Ud over fugtisolering er også kantbjælker i fokus ved eftersynene. Dem oplever Vejdirektoratet tit skal udskiftes blandt andet på grund af AKR-problemer. Også mindre betonreparationer og malerarbejde af stålbroer er ofte på skemaet, lyder det. Ud over en kortlægning af vedligeholdelsesbehovet er Vejdirektoratet ved at lave en systematisk erfaringsindsamling i samarbejde med eksisterende samarbejdspartnere og via brancheforeninger for at finde frem til, om de skal udbyde vedligeholdelsesarbejdet i den kommende finanslovsperiode på samme måde, som det skete i 2013 med et stort samlet vedligeholdelsesudbud. - Vi er ved at se på, om der er noget at hente, når vi gør det. Det gælder på både pris og kvalitet, siger Iben Maag og understreger, at erfaringsindsamlingen også ser på, om det vil give mere mening, at udbyde drift og vedligehold sammen fremfor hver for sig.
BREAKING