REGION MIDTJYLLAND
AARHUS: Sag 20 på dagsordenen til Aarhus Byråds møde i morgen den 18. marts handler om opførelse af en etageboligbebyggelse i Skt. Pauls Gade 42.
Der er søgt om tilladelse til opførelse af etageboligbebyggelse (forhus og sidehus) på ejendommen Skt. Pauls Gade 42, 8000 Aarhus C.
Forhusbygningen er i fire etager, og bygningshøjden bliver 14,8 meter. Baghuset er i to etager. På grund af diverse udbygninger på forhuset varierer husdybden fra 9,4 meter til 12,3. Den nye bebyggelse vil få et samlet etageareal på 1331,6 kvm.