23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havneprojekt internationalt anerkendt

Arkitektvirksomheden Schmidt hammer lassen architects får hædrende anerkendelse for det ambitiøse aarhusianske havneprojekt Dokk1 på ejendomsmessen Mipim i Cannes
Tegnestuen Schmidt hammer lassen architects har netop fået en hædrende anerkendelse, såkaldt commendation, for Dokk1 ved Aarhus Havn, i kategorien Cultural Regeneration.

Det skete ved ceremonien for 2015 Architectural Review på ejendomsmessen Mipim, under kategorien Future Projects Awards.

Dokk1 ved Aarhus havnefront åbner 20. juni i år og bliver Skandinaviens største offentlige bibliotek.

Huset vil desuden rumme Aarhus Kommunes Borgerservice, en ny letbanestation samt et fuldautomatisk parkeringsanlæg til 1.000 biler.

Projektet blev vundet af Schmidt hammer lassen architects som totalrådgiver ved en indbudt international arkitektkonkurrence i 2009 i samarbejde med Kristine Jensens Tegnestue og ingeniørvirksomheden Alectia, og det er Aarhus Kommunes største anlægsprojekt nogensinde og gennemført i partnerskab med Realdania og Realdania Byg.

En ny sammenkobling

- Vi er meget glade for den internationale anerkendelse af Dokk1, allerede før huset officielt er åbnet. Det har været afgørende for os at skabe et nyt folkeligt mødested i byen, hvor sammenkoblingen mellem bymidten og havnen er omdrejningspunktet. Det moderne byliv, den historiske bykerne, den industrielle havn, vandet og horisonten mødes og fører byen til vandet og vandet til byen, siger seniorpartner Kim Holst Jensen, schmidt hammer lassen architects.

- Det er mange års arbejde, som nu snart står færdiggjort med Dokk1, og vi ser frem til en festlig åbning af Aarhus nye hovedbibliotek og til at se publikums modtagelse af de mangfoldige anvendelsesmuligheder og faciliteter, som huset rummer. Vi glæder os også til at få de sidste etaper med etableringen af de nye byrumspladser ved havnefronten færdige til Kulturby-året i 2017, tilføjer Kim Holst Jensen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.085