2014 sluttede med beskæftigelsesmæssig fremgang i bygge- og anlægsbranchen.
Det fortæller hele to statistikker, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.
Ifølge den ene steg beskæftigelsen i fjerde kvartal med 1.350 fuldtidspersoner i forhold til kvartalet før, når der tages højde for sæsonkorrigering. Det svarer til en fremgang på 1,1 procent.