Mattias Tesfaye rejser en vigtig sag, når han foreslår, at landets håndværksvirksomheder bør have deres egen pris, der belønner høj faglighed.
Der er derfor fuld opbakning fra adm. direktør i Håndværksrådet, Ane Buch.
- Der er brug for, at der bliver sat fokus på det gode håndværk, for det kan være med til at få stoltheden tilbage i håndværksfagene. Der skal meget til at vende skuden, men en pris kan godt være en måde, siger hun.