Politikere ønsker en samlet reform
Når man justerer på karakterkravet til gymnasier, påvirker det erhvervsskolerne, og derfor bør ungdomsuddannelserne reformeres samlet, mener DF. SF bakker op
Kigger mod Schweitz
Opbakning fra SF
Hvis flere unge skal tage en erhvervsfaglig uddannelse, så er det ikke nok at justere på karakterkravene til gymnasierne. Skal erhvervsuddannelserne være de unges førsteprioritet i uddannelsesvalg, så er det nødvendigt med at omfattende reform af de danske ungdomsuddannelser. De forhandlinger, der lige nu foregår på Christiansborg om karakterkrav og en justering af det almene gymnasium, er derfor en lappeløsning, mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen. Han så hellere, at man tænker alle ungdomsuddannelser sammen. - De almene gymnasier og erhvervsskolerne hænger sammen. Prikker man det ene sted, har det betydning det andet sted. Erhvervsuddannelserne skal være kernen i vores uddannelsessystem i fremtiden. De skal være de unges førstevalg. Vi må derfor styrke erhvervsuddannelserne og forlange noget mere af skolerne. Vi politikere og medier har været for dårlige til at tage det op, og nu har erhvervsskolerne fået et dårligt ry på grund af frafaldet og for lidt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser i folkeskolen, siger han. DF-ordføreren peger på, at man i den fransktalende del af Schweiz har formået, at gøre erhvervsuddannelserne til det mest attraktive valg for de unge. I det fransktalende Schweiz vælger kun 40 procent af en ungdomsårgang det almene gymnasium, mens resten foretrækker erhvervsskolerne. Ser man samlet på Schweiz, så vælger to ud af tre en erhvervsfaglig uddannelse. - De har tænkt sig godt om i Schweitz. Det er den vej, vi skal. Men det kommer nok til at tage fem til 10 år at vende udviklingen, fordi vi har ladet stå til på erhvervsuddannelserne alt for længe, siger Alex Ahrendtsen, og fortsætter: - For år tilbage lavede man det sådan, at det blev let at blive optaget på erhvervsuddannelserne. Det betød, at de endte med at blive en skraldespand. Dengang var der meget politisk fokus på, at vi Danmark skulle være et vidensamfund. Vi får brug for endnu flere faglærte i fremtiden, og derfor må vi ikke lade området sejle. Undervisningsordfører for SF, Annette Vilhelmsen, bakker Alex Ahrendtsen op i, at der er lavet for mange politiske lappeløsninger. - Jeg har i mit stille sind tænkt, at der måske er behov for, at lave en samlet reform af ungdomsuddannelserne. Vi har gennem årene lavet lappeløsning på lappeløsning og derfor, mener jeg nu, at vi bør se på det samlet, siger hun. Annette Vilhelmsen er stærkt kritisk og bekymret overfor, at de unge ikke bliver vejledt ordentligt i folkeskolen om de muligheder der er på erhvervsskolerne. UU-vejlederne skal i dag kun vejlede de 20 procent af de som har svært ved at finde vej eller har andre udfordringer. Resten bringes ikke reelt i kvalificeret tvivl. - Det er vigtigt, at de unge får kendskab til, hvad de kan blive på erhvervsskolerne. For mange unge er det svært at gennemskue hvad de kan beskæftige sig med på en erhvervsskole og efterfølgende uddanne sig i et fag. Desuden bør det være mere enkelt at kunne uddanne sig som for eksempel industritekniker og herefter få anerkendt uddannelsen, hvis man har lyst til at uddanne sig videre. Alt for mange unge vælger de at gå samme vej, som der typisk er tradition for i familien. Det kan for eksempel være gymnasiet, siger hun og sender en slet skjult kritik mod brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv: - Arbejdsgiverorganisationerne har sovet i timen. De burde have været behjælpelige med flere praktikpladser og at gøre opmærksom på, at vi ville komme til at mangle faglærte. De har også et ansvar i forhold til at få de unge til at søge mod erhvervsskolerne, siger hun.
BREAKING