Hvis flere unge skal tage en erhvervsfaglig uddannelse, så er det ikke nok at justere på karakterkravene til gymnasierne.
Skal erhvervsuddannelserne være de unges førsteprioritet i uddannelsesvalg, så er det nødvendigt med at omfattende reform af de danske ungdomsuddannelser.
De forhandlinger, der lige nu foregår på Christiansborg om karakterkrav og en justering af det almene gymnasium, er derfor en lappeløsning, mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen. Han så hellere, at man tænker alle ungdomsuddannelser sammen.