23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Færre særregler øger konkurrence

Det er samlet set til gavn for aktiviteten, når vi fjerne danske særkrav, mener bygningsministeren








































Den ophedede debat om, hvor koldt et vindue må være på indersiden, har ikke rykket ved klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersens (R) holdning. Når man fjerner kravet, er det er særregel mindre og selv om det kan koste et job et job hist og her, så vil det stadig være en økonomisk fordel for Danmark, mener han. Du siger, at du tager høringsfasen meget alvorligt og når der foreligger et høringsnotat, så vil du kigge på det og diskutere det igen. Betyder det, at kravet om vinduers overfladetemperatur godt kunne komme ind i bygningsreglementet igen? - Nu har det ikke være meldt ud som en del af bygningsreglementet. Men ja, det kunne det i princippet godt. Men jeg har fremført mine argumenter for, hvorfor kravet ikke skal med. Så det er ikke sådan, at jeg ikke selv har en holdning til det. Men nu må vi se, hvad der kommer frem under høringsfasen, hvor folk må have lov til at komme med deres argumenter. Så vil vi efterfølgende holde et møde før vi konkluderer noget. Hvis jeg bliver overbevist om, at det virkelig har sin merit, så kan det godt komme ind. Men indtil nu er jeg ikke overbevist. Tror du det kommer til at koste danske arbejdspladser, hvis kravet om vinduers overfladetemperatur ikke kommer med i det nye bygningsreglement? - Nej, det tror jeg ikke på. Du har en særregel mindre, som bør give en øget konkurrence og dermed lavere priser, hvilket samlet set bør være til gavn for aktiviteten. Der kan sagtens være arbejdspladser, der ryger det ene eller det andet sted, men samlet set vil det være en økonomisk fordel for Danmark i form af billigere byggeri. Vinduesbranchen er selv bekymret for, at det her kommer til at koste danske produktionsarbejdspladser, som I i regeringen ellers har sat jer mål om at bevare og skabe nogle flere af. - Ja, der er her ikke bare en kontrovers mellem mig og branchen, men også mellem branchen og branchen, som er delt i to. Overrasker det dig, at det her punkt i bygningsreglementet afstedkommer så ophedet en debat? - Nej, overhovedet ikke. Sådan er verden. Der er altid sager som pludselig fænger og sager som ikke fænger, men som egentligt burde. Du har fortalt, at du har besøgt vinduesproducenten Velux - skal du også besøge nogle af de vinduesproducenter, der står på den anden side i den her debat? - Dansk Byggeri, som organiserer dem, er i hvert fald velkommen til at henvende sig.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.187