REGION NORDJYLLAND
BYMIDTE FJERRITSLEV: Jammerbugt Kommunalbestyrelse har vedtaget masterplanen for Fjerritslev by endeligt, og nu kan arbejdet med at udvælge, hvad der skal ske i byområdet begynde.
Fjerritslev er kendetegnet ved at have en bymidte, som omkring årtusindskiftet har gennemgået en helhedsorienteret byfornyelse, sådan at bymidten har et samlet og ensartet udseende. Dette skal fastholdes og udvikles til også at omfatte arealer på nordsiden af Vestergade og Østergade. Bagarealer og -facader skal styrkes for at skabe en oplevelse af sammenhæng med midtbyen. Ved Bryggergården og ved parkeringen foran Apoteket kan man rykke facaderne længere væk ved at udnytte belægningsarealerne for at skabe mere plads for de bløde trafikanter, samtidig med at midtbystrukturen med ensartet belægning og inventar bibeholdes mellem Super Brugsen og Apoteket, fortæller kommunen om masterplanen på sin hjemmeside.