Danmark går efter den maksimale EU-støtte til Femern-tunnelen.
I den ansøgning til EU-kommissionen, som regeringen afleverede i går, ønsker Danmark EU-støtte på 25 procent af anlægsomkostningerne til kyst-til-kyst-anlæggene i perioden 2016-2020. Det er den maksimalt mulige sats. Det vil i givet fald svare til EU-støtte på 13 mia. kroner i løbende priser.