Robuste bygninger til alle brugere
Et nyudviklet dobbelt facadesystem i den kommende Niels Bohr Bygning i København styrker energiregnskabet - samtidigt med at en hidtil skjult forskerverden kommer frem i lyset
Spændinger af uvidenhed
At tænke på fremtiden
Ny organisering
Slut med elfenbenstårne
Nye kvadratmetre til forskerne vælter frem i disse år. Og vil i løbet af overskuelig tid give mere gennemsigtige bygninger med frit kig til forskerne og deres arbejde, flere grønne campusmiljøer og - forhåbentlig - en følelse af, at videnskab hverken er tilknappet eller forbeholdt de udvalgte få. I den proces spiller arkitektur, landskabsplanlægning, indretning og materialevalg store roller. Blandt andet vil facaden på den kommende Niels Bohr Bygning i København bidrage til energiregnskabet, fordi den luft, der er mellem den og den indre klimaskærm, opvarmes på vej op mod taget, hvor varmepumperne sparer energi på opvarmning af luften. Anders Boe Hauggaard, vicedirektør i Københavns Universitets Campus Service, slår fast, at der med det nye naturvidenskabelige fakultet på Jagtvej vil ske gennemgribende forandringer i bestræbelserne på at skabe et af verdens mest konkurrencedygtige universiteter: - Målet er at få viden ud. Det kan virke lidt abstrakt i dag, men mange har jo oplevet en tid, den kolde krig, da der opstod spændinger, fordi vi ikke havde den samme viden, og den ene side ikke vidste, hvad den anden arbejdede med. Han tilføjer, at Københavns Universitet har afsat midler til tværfaglige initiativer, og et af temaerne har været at lave samarbejder mellem naturvidenskabsfolk, humanister og samfundsvidenskaberne, for at få lukket viden op. - Meget viden er tilgængelig i forvejen. Vi ved jo godt, vi skal spare på strøm og vand, men gør vi det? Hvad kan man arbejde med for at få os til at ændre adfærd? Ofte sker det måske første ved et generationsskifte, men vi kan måske sætte mere fart i processen ved at tage bygningsindretningen til hjælp, siger Anders Boe Hauggaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad. - De nye bygninger skal være robuste og bliver bygget i tæt samarbejde med brugerne. Dette er det største tiltag, der er sket i mange år. I 50 år er der ikke sket markante ting med Københavns Universitets bygninger, bortset fra Biocampus fra 2002. Indtil starten af 00erne har vi kørt ren drift, men nu gentænker vi vores bygninger, tilføjer Anders Boe Hauggaard, der er stolt over, at man med de nye byggerier skaber state-of the art-faciliteter, så Danmark kan være med i den benhårde internationale konkurrence om at tiltrække topforskere. - De har mange tilbud at vælge imellem. Derfor skal tidshorisonten før indvielsen ikke være for lang, siger Anders Hauggaard. Alle de nye forskningsbyggerier- og laboratorier, fra Nørre Campus over Copenhagen Science City til Frederiksberg Campus, skal vise viljen til tilgængelighed. - Det næste skalatrin er at de også åbner sig mod området omkring sig, hvor forskerbygninger tidligere har været meget lukkede, har arkitekt Peter Hancke fra Campus Service tidligere sagt til Licitationen. Han tilføjer, at den rumlige organisering er det nyskabende. - I samarbejde med brugerne, der efter vores opfattelse skal være med i hele forløbet, søger vi at skabe bygninger, der indbyder til innovation og tværfaglighed. Anders Boe Hauggaard fortæller, at inspirationen til de nye danske campusområder blandt andet er fundet i Boston og Seattle i USA. Først og sidst handler det om brugernes oplevelser og arbejde i fremtiden. Eller som arkitekt og brugerkoordinator Anja Gabelgård på Det Natur- og biovidenskabelige fakultet siger til udgivelsen "Campus Service" (2014) fra Københavns Universitet: - Når først vi har økonomien og de fysiske rammer på plads, har brugerne rigtig meget at sige. Det er ikke noget tag-selv-bord, men i bund og grund handler det om, at vi skal skabe nogle bygninger, som brugerne har lyst til at være i og kan få den bedste forskning og undervisning ud af.
BREAKING