23948sdkhjf

Forretningsenheden for Marine Anlæg og Geoteknik hos Niras får ny projektchef

Civilingeniør i rådgivervirksomheden Niras, Kim Boye, er udnævnt til projektchef i forretningsenhed for Marine Anlæg & Geoteknik og indtræder hermed i ledelsesteamet for forretningsenheden.

Kim Boye har været ansat i Niras siden 1977 og siden 1986 som projektleder. Herigennem har han opnået et særdeles bredt kendskab til konstruktionsopgaver i forbindelse med havnebyggerier, færgeterminaler, fiskerihavne og kystbeskyttelse.

Som projektleder har han særlig erfaring med dels tværfaglige samarbejder med at udarbejde masterplaner i både ind- og udland, dels med at myndighedsbehandle projektansøgninger.

Projektchefen arbejder endvidere som konsulent for forsikringsselskaber i forbindelse med at opklare og fastlægge skadesomfang og skadeserstatninger og som syns- og skønsmand samt faglig dommer inden for kysttekniske fagområder.

Som projektchef får Kim Boye udover sit virke som projektleder blandt andet ansvar for økonomi- og kvalitetsstyring af større projekter i forretningsenheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094