Slut med kinesisk byggeanarki
Den kinesiske præsident har i rollen som Kinas Prins Charles offentligt kritiseret megen af den grelle arkitektur, der kendetegner det nye Kina - og han får opbakning
Har ramt en nerve
Klasket bygninger op
Udlændinge frie hænder
Masser af glas
Meget ens boligbyggeri
Dagene er måske talte for Kinas mærkelige moderne bygninger. Mange vartegn er skudt op over de sidste 10-20 år i kølvandet på en buldrende økonomi. Og flere af bygningsværkerne har måske mere tjent som monument over den skitserende - ofte vestlige - arkitekt end egentlig gjort noget godt for omgivelserne. Kina præsident, Xi Jinping, er nu også gået ind i arkitekturdebatten og langede forleden ud efter den "grelle" arkitektur, der har sat sine effektive fingeraftryk på det moderne Kina. Han er blevet træt af at se på de "mærkværdige" bygninger, man ser overalt, ikke bare i de kendte storbyer, men i en række millionbyer over hele landet. Tv-tårnet i Beijing, som den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhas har tegnet, er af mange blevet udpeget som et af de mærkværdige bygningsværker, men Xi Jingping har været klog nok til ikke at pege på bestemte bygninger eller arkitekter. Han har derimod optrådt som den britiske prins Charles, der adskillige gange har tordnet mod det moderne beton- og glasbyggeri i London og flere andre storbyer. Men Xi Jinping har ramt en nerve hos såvel arkitekter som store dele af befolkningen. Selv om mange er stolte over at se bygningsværker, der bryder med alle traditioner, og som bliver kendt verden over, har developere og lokale politikere krydset en grænse i jagten på at finde nye bemærkelsesværdige bygninger. Der er en generel stolthed over tv-tårnet, som kaldes for buksebenet, og det samme gælder for det andet af Koolhas store projekter, den nye lufthavn i Beijing, der ligger som en gylden drage over et kæmpeområde. Men når der i byen Fengyuan laves en cirkelrund bygning på 30-40 etager, der ligner en klassisk kinesisk mønt, står mange af. Det gælder også, når der i Kunming bliver opført et 20-30 etagers hus, der ligner en grim mobil fra mobiltelefonernes barndom, og når der i Meitan i Guizhou-provinsen med stor the-produktion laves et 10 etagers hus, der har form som en the-potte. Dét, mange kinesiske arkitekter og borgere kritiserer, er, at developere og mange myndigheder bare har klasket bygninger med en særpræget arkitektur op uden en gennemtænkt strategi. Der har været nogle bestræbelser på at forene klassisk kinesisk arkitektur med det moderne, men det er ofte endt i de rene karikaturer som med den kæmpestore mønt. Folk kan acceptere de ekstreme former, når det for eksempel drejer sig om et kunstmuseum, men når det skal være til en boligblok eller virksomhedsbygning, så regner kritikken tit ned over arkitekterne, der generelt er kinesiske, når det handler om de mest grelle eksempler. I et tilfælde i Beijing er en boligblok udformet som tre kinesiske "guder" Fu, Lu og Shou der er symboler for held, rigdom og lang levetid. Kæmpestore portrætter "smykker" toppen af bygningerne. Der har også været kritik af det nye tårn i Beijings olympiske park, der er kaldt for sømmene. Tårnet består af nogle ekstremt tynde "ben," der højt oppe spredes ud som hovedet på søm, og som giver plads til menneskelig aktivitet med en formidabel udsigt de få dage, hvor der er klart vejr. Når det er gået så vildt for sig i den kinesiske arkitektbranche hænger det sammen med, at politikere og myndigheder gav udenlandske arkitekter frie hænder. Kina blevet stedet, hvor arkitekter fra hele verden kunne boltre sig - mere end i noget andet land. Desuden har udviklingen været så hæsblæsende, at ingen har taget sig tid til at gennemtænke nogle retningslinjer for arkitekturen. Skulle man for eksempel forsøge at finde en moderne, kinesiske arkitektur? Generelt er de fleste avancerede bygninger meget moderne og internationale, som det ses i finanskvarteret i Shanghai. Det første meget høje tårn, Jinmao, har tydelige kinesiske træk fra en pagode, og er alligevel moderne og elegant. De to efterfølgende finanstårne er gennemført modernistiske, med masser af glas i flade former og snoet og buet og det samme kan siges om mange af bygningerne i business-centret i Beijing. Nogle arkitekter siger, at mange af de ekstreme bygninger er udformet som developernes visitkort, og det ses næsten altid i toppen af bygningerne, også i de mere internationale og modernistiske. De har stort set alle sammen en karakteristisk top. De er ikke afsluttet med et computerklik. Ifølge mange kinesiske arkitekter er hovedproblemet dog, at det normale højhusbyggeri, især til boliger, er trøsteløst ensartede, så ikke bare bydele, men byerne ligner hinanden over hele landet. Det er en kendsgerning, som begynder at optage byplanlæggere, og det er der jævnligt debatter om. Man kan høre policy-planlæggere efterlyse inspiration fra urbaniseringen i for eksempel København. Dybest set er tristheden i de fleste beboelser måske et langt større problem end de grimme kendetegns-bygninger.
BREAKING