Hvad har en rambla hos Novo Nordisk i Bagsværd, et transporthovedsæde for DSV i Hedehusene og Danmarks største lavenergibyggeri, Navitas i Aarhus, til fælles? De er alle frembragt med in-situ støbt beton det vil sige beton støbt på stedet og de er alle nominerede til In-situ Prisen 2015.
- De tre byggerier er både funktionelle og elegante løsninger, som spænder vidt og præsenterer in-situ betonens formbarhed og smukke finish, mener formand for bedømmelseskomitéen, Jesper Gottlieb fra Gottlieb Paludan Architects.