Det nye store biogasanlæg i Solrød syd for København er nu nået halvvejs.
Ved det netop gennemførte rejsegilde på det 100 mio. kroner store projekt slog selskabets formand, Solrøds borgmester Niels Hörup (V), fast, at projektet helt følger planerne, og han forventer, at den første varme kan leveres i oktober fra anlægget, der kommer til at levere varme til cirka 1.700 husstande og el til godt 3.800.