Fire elementer rokker ved Femern-optimisme

Fire ting der ryster























Usikkerheder skal væk















Det var en meget optimistisk og selvsikker transportminister, der i slutningen af november sidste år sendte anlægsloven for Femern-forbindelsen i offentlig høring. Siden har usikkerheden sneget på projektet som helhed og på transportminister Magnus Heunicke (S), der i dag fremlægger anlægsloven i Folketinget. Da anlægsloven blev sendt i høring 28. november havde Femern A/S netop udarbejdet en opdateret trafikprognose og ny finansiel analyse af projektet, som viste, at forbindelsen kunne betales tilbage hurtigere end hidtil ventet. Den tidligere forventede tilbagebetalingstid på 39 år for det samlede Femern Bælt-projekt, blev i analysen reduceret til 32-37 år afhængig af omfanget af reserver i anlægsbudgettet. De seneste tre måneder har imidlertid givet projektet alvorlige rystelser. Det skyldes fire forhold: For det første har flere eksperter stillet spørgsmål ved trafikprognosen, som bliver anset for at være for optimistisk og uden hensyn til, at Scandlines muligvis fortsat vil besejle ruten Rødby-Puttgarden. For det andet har den ny formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker lanceret en storstilet EU-investeringsplan, hvor en del af pengene blandt andet skal komme fra EU’s særlige infrastrukturpengekasse med de såkaldte TEN-T midler. For det tredje har de tyske myndigheder meddelt, at den opgraderede jernbane på de 90 km fra tunnelen til Lübeck først kan være helt færdig i 2024 og ikke som forventet i 2021. Endelige for det fjerde har budprocessen på de fire store anlægskontrakter vist sig at give priser på knap ni mia. kroner mere end anlægsskønnet. - Usikkerhedselementerne skal elimineres, inden vi kan give endeligt grønt lys, siger transportministeren med henvisning til de tre sidstnævnte forhold: EU-støtten, den tyske godkendelsesproces og entreprenørernes priser på de store kontrakter. Han er imidlertid ikke i tvivl om, at det alligevel er rigtigt at fastholde den oprindelige tidsplan med fremsættelse af forslaget til anlægslov. - Ved at fremsætte anlægsloven nu og forhåbentlig få den vedtaget inden sommerferien sender vi et signal til EU om, at vi har den nødvendige fremdrift i projektet, siger Magnus Heunicke. Han lægger ikke skjul på sin bekymring med hensyn til EU-støtten. Oprindelig har man fra dansk side kalkuleret med at få 10 procent af anlægsomkostningerne dækket i form af EU-støtte. I den finansielle analyse fra november 2014 har man imidlertid vurderet, at den samlede EU-støtte til kyst-til-kyst anlægget bliver 18 procent. Det ville, med den støtte, der allerede er givet til projektering og til de danske landanlæg, samlet betyde EU-støtte på godt 10 mia. kroner til Femern-projektet.