Gottlieb Paludan Architects, GPA, vinder fireårig rammeaftale med DSB og udpeges samtidig som foretrukken leverandør på opgaver op til en kvart mio. kroner.
At være foretrukken leverandør betyder at opgaver op til den kvarte million kroner tildeles direkte.
Aftalen gælder en af tre rammeaftaler og er med til at styrke GPAs position på transportområdet.
For opgaver over kr. 250.000 inviteres GPA til at deltage i miniudbud sammen med rammeaftalens to andre rådgivere.
Rammeaftalen med DSB løber i fire år med option på to gange 12 måneders forlængelse og omfatter opgaver indenfor planlægning, nybygning, renovering og ombygning.
En god forståelseDe to øvrige rammeaftale-leverandører bliver PLH Arkitekter A/S og C.F. Møller Danmark A/S. Hos GPA siger Kristian Hagemann, adm. direktør og partner:
- Vi har gennem mange årtiers arbejde med arkitektoniske løsninger til bl.a. DSB og Banedanmark opbygget forståelse for, hvad der skal til for at skabe gode løsninger til velfærdssamfundets transportsystemer.