23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Historisk bod til metroentreprenør

Voldgift slår fast, at Cipa har snydt sine ansatte for meget store beløb




















Alvorligt brud















Dyre lærepenge



















Metrobyggeriets mandskabsmæssigt største entreprenør er dømt skyldig i at have snydt sine ansatte for enorme beløb ved "grov og konsekvent tilsidesættelse af overenskomsten". Den italienske storentreprenør Cipas danske selskab Cipa Denmark ApS er ved en faglig voldgift idømt en bod på 22 mio. kroner til Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). Det er formentlig den største bod og efterbetaling i en sag om social dumping i bygge- og anlægsbranchen. Voldgiftsdommeren, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, finder det bevist, at virksomhedens lønsedler ikke giver et retvisende billede af medarbejdernes faktiske arbejdstid. Lønsedlerne er ifølge dommeren tilpasset til aftaler, som de enkelte metroarbejdere forud havde indgået om størrelsen af deres nettoløn - en løn, der i øvrigt var afhængig af, hvor de pågældende kom fra. De italienske arbejdere fik således mest, de rumænske mindst. Det synes også godtgjort, at medarbejderne for at beholde deres job har måttet skrive under på dokumenter, herunder lønsedler, som de ikke var enig i eller ikke forstod. Det er endnu uklart hvilke konsekvenser sagen får for Cipas fortsatte engagement på metroprojektet. Kommunikationschef hos projektets hovedentreprenør, Copenhagen Metro Team, Sigurd Nissen-Petersen, oplyser, at CMT en af de kommende dage skal mødes med Metroselskabet for at gennemgå voldgiftsrettens afgørelse, og at det derfor er for tidligt at sige noget om samarbejdet med Cipa. - Der er tale om et alvorligt brud på overenskomsten, og vi forventer, at Cipa respekterer kendelsen, lever op til sit ansvar og betaler pengene til BJMF. Sagen viser også, at vi har et system, der fungerer, selvom det har taget noget tid at nå frem til en kendelse, siger Sigurd Nissen-Petersen. I Metroselskabet er man tilfreds med, at medarbejderne nu får den rette løn. - Det ér en meget stor bod, og det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende, at Cipa har brudt de klare regler, der er for alle underentreprenører på metrobyggeriet. Afgørelsen viser med al tydelighed, at man kommer til at betale før eller siden, hvis man ikke lever op til de klare krav, vi stiller. Det er nogle meget dyre lærepenge, siger vicedirektør Louise Høst. Hun oplyser, at Cipa er blandt de 10 udvalgte underentreprenører, Metroselskabet med revisorbistand er i gang med at undersøge. - Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet - men på baggrund af det foreløbige arbejde har vi allerede i januar sammen med CMT taget hul på en tæt dialog med Cipa om, hvordan de fremadrettet sikrer sig, at de følger reglerne. Vi kommer til at følge Cipa tæt i et stykke tid endnu, og det er virksomheden indforstået med, siger Louise Høst. Metroselskabet og CMT har i fællesskab ved to tidligere tilfælde fyret underentreprenører, der groft har forbrudt sig mod overenskomsten.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126