Tilgængelighed for alle. Det er et af kravene i Bygningsreglementet i forhold til støttet boligbyggeri. Det skal altså være lige så let at komme ind og ud af en bygning, uanset om du sidder i kørestol eller ej.
Det kræver, at der ved alle yderdøre er niveaufri adgang til bygningens stueetage. Men samtidig skal bygningen også beskyttes mod indtrængen af vand i soklen og nederste del af facaden.