Nordic Døre A/S er under likvidation. Det bekræfter advokat Torben Krath, partnet i Brockstedt-Kaalund, der er udpeget som likvidator på virksomheden, over for Building Supply.
Formålet med en likvidation er at tilbagebetale alle kreditorer, så virksomheden undgår en konkurs. Og det er præcis, hvad der kommer til at ske i Nordic Døres tilfælde, selv om Silkeborg-selskabet har kørt med røde tal på bundlinjen de sidste fire år.