Der er sket et skifte på øverste post i rådgivningsvirksomheden Emcon.
Efter 15 år som virksomhedens adm. direktør overlader Niels Anker Jørgensen titlen til Jeppe Blak-Lunddahl.
- Jeppe Blak-Lunddahl er en vedholdende og ihærdig leder, der opfordrer alle til at se helheder. Med sit høje energiniveau skal han sikre og yderligere udvikle Emcons specialiserede rådgivning på opgaver, som typisk kendetegnes ved høj kompleksitet, siger Niels Anker Jørgensen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at han vil fortsætte i Emcon som arbejdende bestyrelsesformand og direktør.