23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Et lavere klimaaftryk starter med den eksisterende konstruktion

De bærende konstruktioner, der allerede står, er et oplagt sted at hente klimabesparelser. Det kræver dog, at bygherren tidligt får dokumenteret, hvad konstruktionerne kan holde til og tager ansvar for vurderingen, lyder det fra Bygherreforeningens ekspert.

Når et byggeris klimaaftryk skal ned, er konstruktionerne et af de første steder, man kigger. Nye materialer og lettere løsninger kan være en løsning, men endnu mere effektivt er det at bevare de bærende konstruktioner i bygninger, der allerede findes – og den interesse vokser blandt landets professionelle bygherrer.

“Vi kan mærke et stigende fokus på den eksisterende bygningsmasse. Vores medlemmer spørger til, hvordan de skal agere i et marked med mere renovering og transformation, og hvordan de bedst administrerer de kvadratmeter, de allerede har,” siger Klaus Kellermann, der er uddannet arkitekt, har en fortid som rådgiver og i dag er bæredygtighedschef i Bygherreforeningen.

Undersøg før beslutningen tages

Den vigtigste tidlige beslutning er, om bygningens konstruktioner kan genbruges, og den kan først træffes på et sikkert grundlag, når statikken er verificeret. Ifølge Klaus Kellermann er grundige forundersøgelser derfor afgørende, før man lægger sig fast på, hvad der skal ske med bygningen.
For at kunne sammenligne løsninger og vurdere sikkerheden skal bygherren efterspørge dokumentation af den faktiske konstruktion. Standarden DS 11990 om bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner udkom i 2024 og er indarbejdet i bygningsreglementets vejledning om konstruktioner. Den forudsætter, at konstruktionerne opmåles og undersøges fysisk.

“Værktøjerne er der, men spørgsmålet er, om markedet er i stand til at fortolke dem og leve op til dem. Man skal ud og se på konstruktionen og kan ikke blot regne sig frem til den, som man gør ved nybyg,” forklarer Klaus Kellermann.

Kræver pragmatisk tilgang

Usikkerheden ved eksisterende konstruktioner kan ikke altid løses af rådgiveren alene. Bygherren må selv tage fat i rådgiveren og i samråd med den certificerede statiker afklare, hvad der er muligt, og hvad der kan fjernes.

“Som bygherre skal vi tage ansvaret på os. Det er ikke altid, at rådgiverens svar er nok. Vi skal lære at have en mere pragmatisk tilgang, hvor vi skal være åbne over for et mere helhedsorienteret bygningsreglement,” siger Klaus Kellermann.

Projekt i Roskilde viste udfordringerne

Hvordan teori og praksis kan støde sammen, oplevede han i en tidligere betonelementfabrik i Roskilde, hvor man ville lægge spær op på de eksisterende betonkonsoller og skabe et overdækket areal. Konsollerne blev opmålt, og med DS11990 kunne man redegøre for, at de var stærke nok. Men de var fra 1960'erne og uden armering, og beregningsforudsætningerne krævede derfor overdimensionering. Løsningen blev nye fundamenter ved siden af.

“Det var operationelle faktorer, der skabte karambolage mellem den teoretiske eftervisning og den praktiske test. Her kan vi se, at der er brug for, at vi begynder at gøre tingene på en anden måde,” siger Klaus Kellermann.

Bygherreforeningen

Bygherreforeningen er en uafhængig interesseorganisation for professionelle bygherrer i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1999 og har i dag knap 300 medlemsorganisationer, bl.a. kommuner, regioner, boligselskaber, pensionsselskaber og private virksomheder. Sekretariatet i København arbejder med netværk, uddannelse, udviklingsprojekter og interessevaretagelse.

Se mere på www.bygherreforeningen.dk

Fremtidens Byggeri Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.281|